Kategorier
Pokernyheder

Younas Rønhoff i nyt stort cash i The Hot $75

Younas Rønhoff hentede en andenplads i The Hot $75 til $9144, mens en ukendt dansker fik nogen lunde det samme for fjerdepladsen i The Big $109.

Flere gange i marts fandt vi grund til at fremhæve Younas Rønhoff for hans flotte resultater på PokerStars. Blandt andet blev det til et $22.222-cash i MicroMillions og et finalebord i The Bog $162.

Læs også: Younas Rønhoff cashede stort i MicroMillions

Tirsdag stak han snuden frem igen og præsterede et flot resultat. Det var i PokerStars’ daglige turboturnering The Hot $75, der denne dag havde 1033 spillere til start.

Under nicket ‘cocoojones’ spillede Younas Rønhoff sig frem til heads up’en, hvor det efter sammenlagt 3 timer og 46 minutters spil blev til en andenplads efter nederlag til en canadisk spiller. 

Andenpladsen blev belønnet med $9144 – godt 52.000 kroner.

Udbetalingen lå i det samme leje, da den ukendte dansker ‘Homeboy CPH’ spillede sig frem til finalebordet i The Big $109, der talte 1372 deltagere.

Han drev det til en fjerdeplads, der blev belønnet med $9329 – 53.000 kroner. Det var hans klart største cash på PokerStars. Man skal mere end tre år tilbage for at finde det hidtil største cash for hans vedkommende. I sommeren 2009 vandt han en turnering til $5800.

Læs mere om turneringerne på PokerStars her.