WPT København-vinderen, Younas ’cocoojones’ Rønhoff, ser frem til EPT Dublin, efter en periode, hvor pokerlysten ikke har været så stor som tidligere.

Årets første europæiske pokerbegivenhed rammer Dublin om blot tre dage, når den 67 turnerings store EPT Festival slår pælene i irsk muld på onsdag.

 

Der lægges i første omgang ud med UKIPT Dublin, inden der efterfølgende følges op med EPT Main Event og fire highrollere.

 

Fire danskere, Rasmus ’RasA’ Agerskov, Jannick ’EDWARDHOPPER’ Wrang, ’mesmeup’ og Younas ’cocoojones’ Rønhoff , har allerede kvalificeret sig til EPT Dublin Main Event, og for sidstnævnte er der tale om et glædeligt gensyn med livepokeren.

 

– Jeg har ikke spillet så meget på det seneste, men turen er lige blevet bestilt, så det skal nok blive godt, lyder det med et grin fra og Younas ’cocoojones’ Rønhoff.


Hvorfor har du ikke spillet så meget?

 

– Jeg har ikke haft lysten, er blevet lidt bidt af CS:go (Counter Strike red). Jeg har spillet rigtig meget da jeg var teenager, og er så begyndt igen, hvilket har fyldt meget de sidste 2-3 måneder. Men sulten er ved at være der til Dublin, som jeg ser rigtig meget frem til, da jeg regner ikke med jeg skal ud og spille mere EPT før næste sæson. Monaco er ikke så tiltrækkende. Så den skal have fuld gas i Dublin!

 

Der må da være lidt på kistebunden, hvis man kan tage tre måneder ud af kalenderen til at spille Counter Strike?

 

Haha, jeg har sgu ikke holdt pause i tre måneder, der er bare taget lidt hverdage ud af programmet. Jeg har stadig spillet 2-3gange om ugen, så helt stille har det ikke stået.

 

Hvordan er det gået?

 

– Det er altid gået fint online, så det er kun live der ikke er sket det store, udover WPT’en, men forhåbentlig vender det i Dublin.

 

Udover e fire danske online-kvalifikanter, så har Theo Jørgensen også meldt sig klar til Dublin Main Event.

Senest opdateret d.

Skriv et svar