Kategorier
Highstakes Pokernyheder

Younas ‘cocoojones’ Rønhoff vinder ‘The Big $55’

Younas Rønhoff, der spiller under nicket ‘cocoojones’ på PokerStars, vandt i nat ‘The Big $55’ til mere end 100.000 danske kroner.

Mens Gus Hansen har sat hele highstakes-eliten på plads i PLO-cashgames, har den 21-årige københavnske turneringshaj, Younas Rønhoff, vist sine kolleger på PokerStars, hvordan turneringspoker skal spilles og vandt i nat ‘The Big $55’ til $16.921.

‘The Big $55’ bliver spillet dagligt på PokerStars, og i går havde hele 2.115 spillere valgt at lægge de $55 dollars, som den koster, hvilket sprang den garantede pulje på $80.000 og betød, at der var hele $105.750 at spille om.

Næstbedste dansker blev ‘Money4NY’ på 30. pladsen, og dermed var Rønhoff altså alene om at forsvare de danske farver med 29 spillere tilbage.

Det gjorde han upåklageligt, og selvom finalebordet blandt andet indeholdt hele tre britter, henviste han dem alle til sekundære pladser og slog ‘spel91’ heads up for sejren og førstepræmien til $16.921, hvilket svarer til 102.710 kroner. 

Sejren er, ifølge PokerProLabs.com, Rønhoffs største på PokerStars, hvor hans næstbedste resultat kom tilbage i maj, hvor han vandt en $1,10 Rebuy-turnering over 7.234 modstandere, hvilket kastede fornemme $8.357 af sig.

Artikelfoto: Privatbillede.