Dag 1C ved dette års Fall Tour på Casino Munkebjerg blev i går spillet. Her gik 18 spillere videre, hvor Iman Azizi kunne tage en gigantstack på 254.500 chips med sig videre til finalen.

Mens dag 1B ved Casino Munkebjergs Fall Tour kun havde 97 spillere til start, så var dag 1C anderledes velbesøgt, da der kom hele 50 spillere mere med.

Dag 1C havde nemlig 147 mand gennem cashieren, hvilket bringer det samlede antal op på 374 spillere. En ordentlig portion af dem blev sorteret fra i løbet af dagen, og da røgen havde lagt sig, var der kun 18 spillere videre til morgendagens finale.

Iman Azizi viste igen fin form på Casino Munkebjerg, da han spillede sin startstack på 10.000 op i hele 254.500 chips. Det er klart den største stack på dag 1C, hvor Casper Stelzner har næstmest med 163.300 chips.

Man forventer en ordentlig bunke spillere gennem møllen i dag. Her skal der både spilles dag 1D1 og 1D2, hvilket nok skal give deltagerantallet et flot løft. De starter henholdsvis klokken 13.00 og 18.00.

De gik videre fra dag 1C:

Det samlede felt videre inden lørdagens startdage:

 

Skriv et svar