Så fik vi overstået WSOP, og for mit tilfælde var jeg som tidligere fortalt derovre over to omgange.

Først fra d. 11 juni og 10 dage frem, hvor der lige var placeret 3 PLO turneringer, for så derefter at smutte hjem i 10 dage og så hoppe derover igen for at spille Main Event.

De første 10 dage startede dejligt med et finalebord, der desværre ikke helt udviklede sig som man kunne ønske. Det så ellers forrygende ud, da vi er 10 mand tilbage og jeg sidder med ca 900.000 chips foran mig, imens snittet vel er max 350.000 chips. Derudover sidder fem ud af de resterende ti spillere med alt imellem 80.000 og 110.000 chips. 

På det tidspunkt var der INGEN udover Mister JC Tran og jeg der havde lyst til at spille andet end AAxx, og når blinds er 10.000/20.000, kan det, i bagklogskabens klare lys, være at jeg åbner lidt for mange hænder i den aktuelle situation.

Jeg kan dog bare ikke klare det i nerverne, at de alle sammen sidder der og spiller ultra tight, bare for at komme på et finalebord. Aktuelt var det ihvertfald forkert, da jeg valgte at double  shortsstacks op seks gange, hvor de selvfølgelig hver gang viste AAxx. Så kunne jeg selvfølgelig have smidt, men det er vel et mindre problem, når jeg har åbnet for 50.000 og får 60.000 på nakken, at smide min guldhånd som eks 4589. Desuden plejer jeg også at være AAAAAALT for heldig til at tabe dem, hvor jeg har 40%, men det skete altså seks gange i træk!!!!

Når jeg så også taber to hænder i rap på finalebordet, hvor jeg endda er meget svag favorit, (hvilket i sig selv også er helt sygt) skal dét desværre gå galt. 

Manglende motivation
I de 2 næste Pot Limit Omaha turneringer spillede jeg vel ikke ligefrem mit A-game og må bare konstatere at jeg ikke lige er en af dem, der kan bevare koncentrationen når det gælder flere turneringer i streg. Det har aldrig været noget problem i cashgame, men jeg er ret overbevist om, at det hænger sammen med, at du lige har siddet og givet 120.000 på nakken og så dagen efter sidder og raiser med 500.

Jeg raslede ret hurtigt ud af $5.000 buy in turneringen, der lå dagen efter finalebordet, hvilket var lettere selvforskyldt. $10.000 buy in Pot Limit Omaha turneringen var derimod først fem dage efter, så der var koncentrationen ved at være på plads, hvilket desværre ikke pyntede på resultatet.

Et par hænder fra Main Event
Derefter tog jeg hjem i 10 dage, og så tilbage til Vegas for, at tage hævn og lappe den lille Main Event i mig. Jeg spillede nærmest kun to hænder som kostede 15.000 chips stykket.

Den første er med:

WSOP WSOP

Jeg åbner til 300 i første level med blinds på 50/100. En gut der sidder på knappen raiser til 900. Jeg vælger at kalde, da vi begge er dybe helt i starten (30.000 chips). Floppet er:

WSOP WSOP WSOP

og her går den tjek, bet, og call fra mig. Turn er en:

WSOP

hvilket vel ikke er det værste kort for mig, selvom der nu også ligger farvetræk. Her går den igen tjek, bet og call fra mig. Grunden til, at han ikke her får på nakken er, at siden han better turn, enten er ude i noget der tilnærmelsesvis tangerer et “”stone cold bluff””, eller også, at han selv har en 8’er. Hvis jeg er ekstrem uheldig har han også 9’eren, men det er kun sådan noget der sker for Mads A.

Mads Andersen

, så det bekymrer mig ikke rigtigt. Mest af alt har jeg ham bare til at skyde med ingenting eller nuts (som for mig er en 8’er). Desuden har jeg meget svært ved at se mig selv få betaling på et raise, for gutten skal vel næsten holde potten nede, hvis han havde ramt trips, to par eller farvetræk. River er:

WSOP

så nu ligger der altså også en farve derude, og det samme sker igen. Altså, tjek, bet og call fra mig. Hvorefter gutten viser:

WSOP WSOP

Bagefter ved jeg ikke hvor oplagt det var kun at kalde på turn, for hold da kæft hvor var der mange ringe spillere med i den turnering, som betalte på de sygeste kort, men aktuelt viste det sig at være den rigtige beslutning. Hvilket så var fuldstændig lige gyldigt da de sidste 15.000 røg all in preflop med:

WSOP WSOP

og faldt af til:

WSOP WSOP

Hvilket så igen betød, at min Main Event varede de sædvanlige 4-6 timer.

Underholdning fra min fader
Derefter havde jeg den kæmpe fornøjelse, at lade mig underholde af min elskede fader der havde valgt at supporte mig derovre. Det vil sige supporten var det så-som-så med, da der jo lige ved siden af hvor jeg spillede, var et helt kongrescenter fyldt med ‘sit and gos’, men underholdningen var i top.

F.eks. da jeg en af de første dage allerede vågnede kl 6 om morgenen og efter noget roomservice valgte at gå ned for at tjekke Bellagios pokerroom ud. Jeg skulle lige forbi kassen efter skillinger da klokken havde passeret 07.00. Da kassen er lige ved siden af ‘craps’ bordene, var det nærmest umuligt ikke at støde ind i den gamle.

Der stod han med en Heineken i den ene hånd, 2 terninger i den anden, og i en tilstand hvor han godt vidste at han ikke skulle prøve at spille ædru. Det i sig selv var adskillige tusinde værd i ren underholdningsværdi, da jeg stort set aldrig har set ham fuld. Når man så dertil ligger, at han efter en mindre lur ringer og forklarer mig, at han melder rengøringsdamen for at have bestjålet ham imens han sov, bliver det en del sjovere. Specielt da han 2 min. senere finder skillingerne i den anden jakkelomme.

Den eneste der var tæt på at være oppe på siden af ham var Uffe Holm der mest af alt ligende min datter den første gang hun var i Legoland. Gratis underholdning i overflod. Så socialt var turen en kæmpe succes, selvom man kom hjem uden noget bling bling.

uffe Holm under sommerens WSOP Main Event

Sensommer- og efterårsplaner
I den nærmeste fremtid har jeg ikke helt bestemt mig for om jeg skal spille Cannes eller WPT i Slovakiet. Cannes var sidste år fyldt op med franskmænd, der bare af princip ikke smed top par, lige gyldigt hvor dybe de var, imens WPT i Slovakiet akkurat samtidigt trækker da Snogen (Gustav) tager derned, og han underholdningsmæssigt næsten altid holder samme niveau som min fader. Derefter står den på måske på Barcelona, og  derefter med 100% garanti WSOPE, samt noget Nations Cup nede i Østrig sammen med Mads, den gamle Vallø bror (well, de er begge ekstremt gamle, men så den ældste) og Dan.

Den ældste Vallø bror i form af Martin Vallø

Tak til Bet24 for et langt og godt samarbejde
Til sidst vil jeg benytte lejligheden til at sige tak til Bet24 for godt sammenarbejde igennem de sidste mange år. Forlængelse af kontrakten var egentligt på plads og det eneste der skulle overstås var en mindre proforma godkendelse fra en bestyrelse, som alle de tidligere år. Hvilket så ikke viste sig at være ren proforma denne gang. I bagklogskabens lys skulle jeg vel have haft det på plads for flere måneder siden, men jeg har aldrig fået de helt store karakterer for det organisatoriske talent. Så nu skal jeg på usmagelig vis selv til lommen ligesom alle andre dødelige, specielt nu når AlexKP, som jeg formoder, vælger at droppe vores last longer bets om indskuddet.

Her er det ellers  blevet normal kutyme, at han kommer slentrende mere dugnakket end vores nu afdøde dronning Ingrid senest midt i andet level, for at ønske tillykke. Af de tre lastlonger bets vi havde i Vegas om indskuddet, mener jeg ikke det kan bevises, at jeg havde sat mig i stolen i ihvertfald den ene, inden han kom forbi som Dronning Ingrid. For alle tre last longer bets gjaldt det, at de var overstået inden level 3, hvilket vel i sig selv er en præstation.

Alexander ‘AlexKP’ Petersen

Jeg kender ihvertfald ingen andre der er så skrappe til at ryge hurtigt ud. Så her til den nye sæson får han, eller andre der tør, tilbuddet om bare at pege på en gut til turneringerne, som jeg så har, i en last longer mod AKP om indskuddet. 

Be strong out there og husk. “”Hvis du er i tvivl…… NAKKEN.””

Theo

Senest opdateret d.

Skriv et svar