Kategorier
Danske Pokerspillere Las Vegas Pokernyheder

WSOP-rutsjebanen kører: Dansk dobling – og dobbeltbust

Daniel Bertelsen og Morten Hougaard har forladt årets WSOP Main Event – Jacob Højmark er til gengæld fortsat med i kampen efter en vigtig dobling.

De var ti til start – nu er de syv.

Det lyder måske som Jacob Kjellberg i et afsnit af ‘Robinson Ekspeditionen’ – men det er nu en opdatering fra årets WSOP Main Event, der nu er tre timer gammel.

Og vi har desværre i gennemsnit mistet en enkelt rødhvid spiller for hver time.

Tidligt på dagen røg Claus Marcussen – og nu har først Daniel ‘MrSmits’ Bertelsen og Morten ‘houbanan’ Hougaard ligeledes forpasset chancen for at ramme pengene.

Vi så ikke, hvad der skete ved Daniel Bertelsens bord, men Allan Cunningham bekræfter overfor Pokernyhederne, at ‘MrSmits’ er ude.

Morten Hougaard startede dagen i 170.000 chips, men de er desværre allerede formøblet.

‘Houbanan’ sætter selv et par ord på dagen.

– Det var bare kæmpebrok hele dagen. Først løber jeg es-ti suited ind i esser i en all-in preflop. Så kommer jeg ind med es-konge med to konger. Jeg taber også med to damer mod to ottere, der laver en flush. Det er så tiltende, lyder det fra Morten Hougaard, der i sin sidste hånd ved WSOP Main Event 2013 tre-better all-in med J7s.

– Så vågner han selvfølgelig op med kongerne, og jeg rammer helt forbi.

Dermed exit Hougaard, der forventer at bruge sin sidste dag i Las Vegas på at spille en god omgang, golf.

Mens Hougaard og Bertelsen tegner sig for de nyligste danske nedture – så er der danske smil på læberne et andet sted på Rio All-Suite Hotel & Casino.

Jacob Højmark er nemlig lige doblet efter en stor hånd.

På floppet:

WSOP-rutsjebanen kører: Dansk dobling - og dobbeltbust WSOP-rutsjebanen kører: Dansk dobling - og dobbeltbust WSOP-rutsjebanen kører: Dansk dobling - og dobbeltbust

Bliver danskeren sat all-in af en aggressiv modstander. Højmark betaler hurtigt med:

WSOP-rutsjebanen kører: Dansk dobling - og dobbeltbust WSOP-rutsjebanen kører: Dansk dobling - og dobbeltbust

og er langt foran modstanderens:

WSOP-rutsjebanen kører: Dansk dobling - og dobbeltbust WSOP-rutsjebanen kører: Dansk dobling - og dobbeltbust

Turn og river er:

WSOP-rutsjebanen kører: Dansk dobling - og dobbeltbust WSOP-rutsjebanen kører: Dansk dobling - og dobbeltbust

Potten til Højmark, som nu sidder i omkring 150.000 på et bord, hvor Frederik Brink i øvrigt er i gang med et fint comeback og nu er kravlet tilbage omkring de 100.000.