Med sine 56 år er vietnameser-amerikaneren Men ‘The Master’ Nguyen en af de spillere, der trækker gennemsnitsalderen op i de fleste turneringer han deltager i.

Det var (især) også tilfældet i WSOP Event 32, en $5.000 buy-in No Limit Hold’Em-turnering på seksmands-borde. Et format, nærmest skræddersyet til de fleste unge internethajer.

Men de mere traditionelle livespillere skal aldrig afskrives – og slet ikke på hjemmebanen i Las Vegas. Det har Michael ‘The Grinder’ Mizrachi, Sammy Farha og John Juanda allerede vist under årets WSOP.

Fra at ligge sidst med 12 spillere tilbage fik ‘The Master’ kæmpet sig frem til først finalebordet og siden headsup-duellen, hvor han dog tabte kampen om armbåndet til den jurastuderende Jeffrey Papola fra New York.

En sejr ville have været den anden til Nguyen under årets WSOP. Han vandt Event 10 ($10.000 Seven Card Stud Champinoship), og er nu indehaver af syv WSOP-armbånd. En sejr ville have tangeret Erik Seidels beholdning på otte armbånd.

Resultatet af WSOP Event 32 (568 deltagere á $5.000):

1. Jeffrey Papola $667.433
2. Men ‘The Master’ Nguyen $412.746
3. Mark Radoja $262.902
4. Bruno Launais $173.123
5. Orlando Delacruz $117.595
6. Erick Lindgren $82.303

14. Christian ‘charder30’ Harder $26.188
19. Dave ‘Devilfish’ Ulliot $21.036
24. Thomas ‘kingsofcards’ Marchese $21.036
40. Andrew ‘good2cu’ Robl $12.653
49. Isaac Haxton $10.171

I fint selskab

Ikke alle vægter det at eje et WSOP-armbånd lige højt. Men der findes næppe den pokerspiller, der ikke kunne tænke sig at cashe stort.

$412.746 – 2,5 millioner kroner – kan man vist godt kalde et stort cash, men selvom ‘The Master’ nok er skuffet over ikke at have vundet, så kan måske glæde sig over nu at være del af et eksklusivt selskab.

Det er gruppen af spillere, som har hevet turneringsgevinster for mere end $10.000.000, der nu er gået fra 10 til 11 spillere. Gruppen, som også Peter Eastgate er en del af, føres an af Phil Ivey.

Se hele listen her.

Artikelfoto: Mathis/WSOP.com

Skriv et svar