Kategorier
Las Vegas Pokernyheder Pot limit omaha

WSOP 2010 – Pokernyhederne – LIVE fra Las Vegas

Som det første danske pokermedie kom Pokernyhederne torsdag aften, dansk tid, på plads i pokermekkaet Las Vegas.

Fra i dag og frem til den 17. juli, hvor de ni finalister i WSOP Main Event er fundet, vil vi dagligt give dig dit skud af opdateringer fra verdens mest prestigefyldte turneringsserie.

Vi bestræber os på at få spændende interviews i hus med spillets største stjerner, men ser det først og fremmest som vores fornemmeste opgave at mandsopdække de danske spillere helt tæt.

Vi er med, når de fester, når de ser landskamp og selvfølgelig ikke mindst, når de på Rio All-Suites Hotel & Casino forsøger at hive mere guld og WSOP-hæder hjem til Danmark.

Glæd jer også til Pokernyhedernes SMS-blog, baggrundsartikler, aktuelle interviews og masser af Poker-Tv bragt direkte fra pokerens mekka.

Vi bringer her de første pletskud fra Rio All-Suites Hotel & Casino, hvor WSOP i år afholdes for sjette gang i træk.

WSOP 2010 - Pokernyhederne - LIVE fra Las Vegas
Spillearealet er udvidet markant i forhold til tidligere år.

WSOP 2010 - Pokernyhederne - LIVE fra Las Vegas
27 af 57 WSOP-armbånd er foreløbigt blevet fordelt. Her ses afgørelsen på Event 28 ($2.500 Pot Limit Omaha), hvor danskervennen Michael Greco er blandt finalisterne.

WSOP 2010 - Pokernyhederne - LIVE fra Las Vegas
Det er her de alle drømmer om at stå. I år har WSOP-arrangøren, Harrah’s, valgt at gøre ekstra meget ud af sejrsceremonien med en speciel scene til overrækkelse af de sagnomspundne WSOP-armbånd.

I dag startede Event 32 ($2.500 Pot Limit Hold’Em/Pot Limit Omaha) og 33 ($5.000 No Limit Hold’Em – Six-Handed), og flere danskere var til start i begge events.