Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

WSOP 2010 – Pernille Ravn: Nu er der råd til at lave moves

Danmarks ‘Pokerdronning’, Pernille Ravn, er fortsat med i kampen om at blive verdensmester år 2010. Hvlket i så fald vil være første gang pokerens mest eftertragtede titel går til det stærke køn.

Det så ellers sort ud tidligt på dag 2B, da hendes stack på 16.100 var svundet ind til sølle 7.000. Og så er der ikke meget manøvrerum, når blinds hedder 250/500.

Men da dagens sidste level rindte ud var Pernille Ravn alligevel en af de knap 1.400 spillere, der kunne pakke chips sammen. Hvad skete der?

– Godt spørgsmål, smiler Pernille Ravn til Pokernyhederne.

– Jeg fik flyttet bord. Jeg var ellers lidt modløs, da jeg kom derover med 11.000, men så begyndte det hele at fungere. Jeg vil ikke kalde dem ved bordet stramme, men der var ikke nogen, der spillede aggressivt på nogen måde, forklarer ‘Pokerdronningen’.

Når hun ville have modstanderne til at lægge sig, gjorde de det, og samtidig fik hun action på sine gode hænder, fortæller Pernille Ravn videre og tilføjer, at hun dog også fik ramt godt i løbet af dagen.

77.000 chips hedder dagens slutcount, som med den superdybe blindstruktur stadig er hele 77 big blinds. Inden dagens spil havde Pernille Ravn ellers stillet sig tilfreds med at være igennem med mindre.

– Nu er der plads til nogle flere armbevægelser. Det er rart at kunne have bedre råd til at sætte nogle re-raises ind og til at lave nogle flere moves. Det er der noget bedre plads til nu end med den shortstack, slutter Pernille Ravn med et smil.