Kategorier
Pokernyheder

WSOP 2010 – Doyle Brunson: Jeg spillede dårligt

The Godfather of Poker, Doyle Brunson, er for længst ude af Main Event, og det betyder, at World Series of Poker er overstået for den aldrende pokerspiller.

For første gang siden 2002 kom han ikke i pengene én eneste gang under verdens største årlige turneringsserie. Ni turneringer blev det til undervejs.

– Jeg mener, jeg spillede fornuftigt i seks af dem, to spillede jeg dårligt, og én ekstremt elendigt. Jeg var midt i en loosing streak, da vi gik i gang, men i bund og grund, så tror jeg ikke på dårlige undskyldninger, skriver Doyle Brunson i sin blog.

Han fortæller videre, at han stadig har en god hukommelse, og han evaluerer sit spil efter hver session.

– Mens jeg kan se, at et par af de ting, jeg gjorde, afgjort var fejl, så synes det alligevel som om, at jeg har været uheldig. Jeg spiller stadig godt nok til at kunne vinde, vurderer Doyle Brunson, der nu vil holde lidt pokerfri, og så vende tilbage til cashgames.

Doyle Brunson kommer også ind på de sidebets, som han og Daniel Negranu indgik op til WSOP Main Event. Status blev, at den rutinerede gambler vandt væddemålene 2-1.

Læs ogå: Doyles udvalgte

– Det var enormt sjovt at svede over resultaterne i turneringen, og selvom vores sidebets ikke var syv-cifrede, så var de store nok til at være interessante, afslører Doyle Brunson.

Du kan læse hele Doyle Brunsons blog her.