Kategorier
Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

WSOP 2009 – Tredje gang var ikke lykkens gang

Der var ikke mange døde penge i Event 18 ($10.000 Omaha Hi/Lo 8-or-better) med et så dyrt buy-in og kun 179 deltagere. Ligesom de andre turneringer i den prisklasse havde turneringen fået titlen ‘World Championship’ i disciplinen, og det gjorde næppe modstanden mere overkommelig.

Førstedagen bød ikke på den store udskillelse i feltet, men på andendagen gik amerikanske John Monnette i udbrud og fik et enormt forspring. Monnette, som forleden blev runner-up, da Phil Ivey vandt sit bracelet, havde samlet 1.114.000 chips sammen – næsten dobbelt så meget som nr. 2, og næsten 10 gange så meget som Daniel Negreanu i bunden af feltet.

Alligevel måtte Monnette sige farvel inden canadieren, som med fire tilbage sad sammen med Ben Boyd, Scott Clements og Daniel ‘steamraise’ Alaei. Ingen af de andre tre havde før ramt et finalebord i år, mens det for Negreanu var tredje gang inden for en uge.

Det blev dog 26-årige Alaei, som du måske kender fra de første tre sæsoner af High Stakes Poker, der til sidst kunne iføre sig det guldbelagte armbånd. Canadieren virkede dog ikke sønderknust, i hvert fald hvis man skal dømme ud fra en opdatering på hans Twitter:

– I had a great time in the Omaha! It was a blast. Now its back to the grind for day 9 in the 3k HORSE. I have 5800.


Alaei efter sejren. Foto: IMPDI

Resultatet: