Kategorier
Danske Pokerspillere Highstakesdb.com Las Vegas Pokernyheder Pot limit omaha

Wrang støvsuger $25/$50-bordene: Oppe med $125.000 for dagen!

Den danske EPT Campione-vinder og Pot Limit Omaha-specialist Jannick Wrang er endt med at blive hjemme fra WSOP-ræset i Las Vegas i år. I stedet renser han af ved online-bordene.

Da Pokernyhederne i slutningen af juni talte med Jannick Wrang om hans Vegas-planer, gættede den danske pokerpro på en ankomst kort før WSOP Main Event.

Læs også: Boligjagt holder Wrang hjemme fra Vegas

Hans boligjagt i Danmark har dog tilsyneladende ikke lige været sådan at få afsluttet, så det er endt med, at EPT Campione-vinderen for første gang i mange år ikke skyder efter titlen som årets verdensmester.

Wrang lægger i stedet sine arbejdstimer ved online-bordene, blandt andet på PokerStars, og det har især det seneste døgn været en rigtig indbringende forretning.

Ifølge HighstakesDB.com har Jannick Wrang alias ‘EDWARDHOPPER’ vundet over $125.000 på PokerStars, hvor han endda ikke har spillet højere end $25/$50 – naturligvis i hans faste spil Pot Limit Omaha.

Især på bordet ‘Matterania III’, hvor Wrang sad fra kl. 07:20 til 09:01 gik tingene danskerens vej. På bare 398 hænder vandt Jannick Wrang hele $53.103 – altså mere end 1000 big blinds. Ifølge Pokernyhederne’s oplysninger sad ‘EDWARDHOPPER’ en overgang med over $112.000 ved $25/$50-bordet.

Og Jannick Wrang har ikke trukket stikket endnu – i skrivende stund sidder han på fem $25/$50 PLO-borde – følg ham under navnet ‘EDWARDHOPPER’.