Kategorier
Casino Danske Pokerspillere Poker events Pokernyheder

Wrang: Spændende og utraditionelle spots i vente

Om knap en måned går det løs med WPT-poker på Casino Copenhagen og blandt dem der stiller op er Jannick Wrang, der går efter sin anden store live-sejr i år.

Vi er efterhånden ved at være tæt på den danske debut-WPT i København i næste måned og med det endelige program, der blev lagt ud i går, kan de deltagende så småt begynde at lægge de endelige planer.

Læs også: 16 turneringer under WPT Copenhagen 2012

Således har Jannick Wrang allerede gjort det, og Pokernyhederne har fået et indblik i, hvad den danske EPT Campione-vinder kommer til at fordrive tiden med i WPT-ugen.

– Jamen, det kommer til at være, som det altid er når der er 5-7 dage med poker lige om hjørnet. Jeg spiller en eller to kvaller, fordi det er sgu så hyggeligt, så selvfølgelig Main med en eventuel dag 1B hvis det går galt på 1A, fortæller Wrang, der naturligvis håber på ikke at få tid til at spille sideeevents eller cashgame.

– Nu satser jeg da på at jeg skal spille Main alle dagene, men skulle jeg ryge, ja så er der jo altid et godt PLO cashgame kørende, så det vil jeg nok hovedsageligt sidde i. Der kan man godt lave en 50’er (50.000 kr., red.) på en aften (eller tabe), hvis man lægger godt op og spiller frisk til. Eventuelt napper jeg et par sidetours, hvis det giver mening på dagen.

Normalt når den danske PLO-haj er ude og spille liveturneringer er der en masse transporttid og -omkostningerne forbundet med dette, men det bliver selvfølgelig ikke en hage ved WPT Copenhagen.

– Det bliver bare hygge kun at skulle bruge tre minutter fremfor 5-10 timer på at ankomme til destinationen, og så kender man jo både alle de lokale spillere og proerne. Ellers ser jeg også frem til den sidste time på dag 1A hvis jeg er med der. De her re-entry events kan godt give nogle spændende/utraditionelle spots, hvis man har et par folk på bordet der indeholder comboen shortstack og ‘penge-på-lommen-til-en-1B’, slutter Jannick Wrang.