Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Wrang blander sig i toppen i fransk Highroller

Det lover godt i Highroller-turneringen under EPT Deauville, hvor feltet næsten er blevet halveret.

EPT Deauville nærmer sig en konklusion, men er stadig et lille stykke fra at være helt afsluttet. Således mangler to spilledage i de to helt store turneringer – Main Event og Highrolleren.

Mens Main Event har været tomt for danskere i et stykke tid, har vi både Jannick Wrang og Rasmus Agerskov i fuldt vigør blandt de sidste 57 ud af 111 startende i €10.300-turneringen.

Læs også: <a href=””Det lover godt i Highroller-turneringen under EPT Deauville, hvor feltet næsten er blevet halveret.”>Sidste Deauville-skud: Wrang og Agerskov til Highroller-start

Wrang fik i løbet af turneringens dag 1 forvandlet stakken fra 50.000 til 115.500, hvilket svarer til en 20. plads i chipcounten. Lidt længere nede finder vi Rasmus Agerskov med 59.500.

Endnu er præmiefordelingen ikke offentliggjort, men man kan se frem til en stor en af slagsen.

Sidste år tikkede 99 entries ind og genererede €313.000 til vinderen og som nævnt er feltet altså et stykke større i år.

Chipleader er den unge ungarer Marton Czuczor, der nok er forholdsvis ukendt, men som har live-cashet for samlet over $500.000 fordelt over 12 lande.

Du kan læse mere om EPT Deauville her.