Kategorier
Poker events Pokernyheder

WPT Prag 2011 – Thomas og Thomas kan skimte WPT-finalebordet

Der er nu kun 19 spillere tilbage ved WPT Prag på Corinthia Casino i den tjekkiske hovedstad. Og håbet om et dobbelt dansk finalebord lever endnu.

Der skal dog arbejdes for sagen, for danskerne ligger begge til i den tunge ende af feltet på nuværende tidspunkt.

En average stack er på 900.000. Thomas Frandsen har 520.000, mens Thomas Jørgensen har 800.000 at spille med.

– Der er ikke så meget, der lykkedes. Jeg prøver at være lidt kreativ, men de er sgu også kreative de andre. siger Thomas Frandsen i den pause, der for lidt tid siden er startet.

Jørgensen supplerer:

– Det er ikke nogen gavebod i dag. De er et rigtig hårdt bord.

Følg de to gange Thomas’ vej mod det WPT-finalebordet i vores live-blog her.