Kategorier
Poker events Pokernyheder

Wendt napper tredjeplads i ‘The Big $162’

PLO- og turneringshajen fra Odense blev bedste dansker i gårsdagens udgave af The Big $162 på PokerStars.

Tilbage i april måned fortalte Martin Wendt til Pokernyhederne, at han kæmpede lidt for at få tingene til at hænge sammen på online-fronten.

Læs også: Wendt: Jeg kæmper lidt online

Forhåbentligt er der blevet rettet op på tingene siden, og gårsdagens turneringsprogram på PokerStars kan næppe have gjort tingene værre for den bokseglade fynske pro.

Her tog Martin Wendt nemlig 3. pladsen i den store The Big $162-turnering, der med 660 spillere løb op i $99.000 i præmiepulje.

De $9.900 heraf gik til ‘Svend sværd’, som Martin Wendt kalder sig på PokerStars, og altså en profit på godt 60.000 kroner.

Artikelfoto: Martin Wendt under EPT Grand Final 2012 i Monte Carlo.