Kategorier
Poker events Pokernyheder

Vogt i top ved WPT Marbella

WPT National-touren er nået til spanske Marbella, hvor en række danskere i går stillede op. Fire spillere med dansk pas overlevede dagen, og bedst af dem klarede Rasmus Vogt sig, der ender dagen helt i top.

Den danske turneringspro Jens Hansen kunne i sidste uge overfor Pokernyhederne afsløre, at han Morten ‘VM’ Mortensen og Rasmus Agerskov alle ville være at finde, når WPT National Marbella startede i går.

Læs også: Jens Hansen i Barcelona for at fægte med spanske tyre

Hvis alle tre har spillet dag 1A, er der dårlige nyheder for deres fans, for ifølge den afsluttende chipcount for dag 1A er kun ‘MortenVM’ videre til dag 2.

Det er han tilgengæld sammen med Rasmus Vogt, Nicki Dalgaard og den tidligere danmarksmester Stefan Raffay.

Bedste danske præstaion i går stod Ramus ‘mrvogt’ Vogt for, der ser ud til at have overført sin gode onlineform til livespillet. Han sluttede nemlig dagen i går helt i top og ligger med 72.800 chips på en aktuel 11. plads ud af 57 overlevende spillere fra dag 1A.

Læs også: Rasmus Vogt i stor PLO-triumf

Dag 1B starter senere i dag, og med den store danskertilslutning, der har været på dag 1A, finder vi det forventeligt, at endnu flere danskere vil give turneringen et skud i dag.

Top 5 counts efter dag 1A WPT National Marbellea (€1500 +€150):
1. Artem Metalidi 106.200
2. James Robert Mitchell 104.700
3. Pietro Errante 104.000
4. Antonio Galiana Ortega 96.900
5. Angel De Nicolas Renedo 88.500

11. Rasmus Vogt 72.800
26. Nicki Dalgaard 49.500
35. Morten Mortensen 40.500
55. Stefan Raffay 14.800
 

Du kan læse mere om turneringen på poker-red.com. (Det skal dog siges, at sites er spansk)