Kategorier
Poker events Pokernyheder

Vogt all-in som favorit om søndagssejr

Rasmus Vogt bookede en god profit for søndagen, da han blev nr. 2 i Danske Spil/PartyPokers flagskibsturnering.

Et overskud på omkring $24.000. Det er resultatet af Rasmus Vogts søndag ved de virtuelle borde.

Den danske turneringshaj cashede størst i Danske Spil/PartyPokers $200.000-garanterede turnering, da han under navnet ‘TheMoist’ blev nr. 2 til $27.768.

Og faktisk var Rasmus Vogt kun en 70/30-situation fra at slutte øverst på sejrsskamlen. Han kunne nemlig have vundet hele turneringen, hvis hans par ni havde holdt hjem mod es-seks heads-up.

– Det er lidt en skam, at jeg ikke shipper. Der var trods alt en forskel på $21k i præmierne, og plus, så var han, det er måske dumt at sige, men han var ikke så skarp heads-up, siger Rasmus Vogt til Pokernyhederne. Samlet kalder han dog søndagens resultat for ‘fremragende’.

Lidt utraditionelt blev der altså ikke indgået deal omkring de tungeste præmieudbetalinger. Det var ellers kort på tale, men modstanderen, fik Vogt slået op, var også en erfaren pro, der næppe ville opgive værdi for at indgå en deal, forklarer Vogt.

Sådan endte det:

Rasmus Vogt stiller ligesom så mange andre danske topspillere også op til WPT København i næste måned.

Læs mere om Danske Spil Pokers mange kampagner her.