WSOP Main Event nærmer sig med hastige skridt, og Danske Spil har nu lavet masser af odds på danskere til årets største pokerbegivenhed.

Der er nu mindre end to døgn til årets med længder største pokerbegivenhed går af stablen i Las Vegas.

Her vil kortene gå i luften til WSOP Main Event, hvor flere tusinde pokerspillere vil gå i krig ved den grønne filt. 

En masse danskere vil med garanti stille op i turneringen, og du har chancen for at score stort på danske topplaceringer.

Danske Spil har lavet en masse odds til turneringen, hvor der er noget for enhver smag. Dermed kan folk hjemme i de danske stuer få ekstra lir på under årets største pokerbegivenhed.

– WSOP Main Event er årets største pokerbegivenhed, så vi vil selvfølgelig gerne bidrage til, at de mange tusinde danske pokerspillere, der følger med i begivenheden hjemme foran computeren, kan få lidt ekstra lir. Derfor har vi åbnet rekordmange spil på Main Event i år – og som noget helt nyt også åbnet for en række spil, hvor vi sætter de stærkeste danske navne over for alle verdensstjernerne i en direkte duel, fortæller Danske Spils oddssætter Martin Hilstrup og fortsætter.

– For os har det både været spændende og udfordrende at sætte odds på en så kompleks begivenhed som verdens største pokerturnering, hvor der er så mange ubekendte. Vi har kunne se på de odds, vi har sat på Henrik Hecklen i et par af de indledende events, at interessen for at bette på poker er stor, så vi glæder os til at se, hvordan der bliver taget imod de her WSOP-spil.

Man kan blandt andet spille på, hvem der kommer længst i pengene. Her er Frederik Brink, Simon Ravnsbæk, Gus Hansen, Mickey Petersen, Jacob ‘sasuke’ Rasmussen og Theo Jørgensen favoritter til odds 12. De er ud af et felt på 18 spillere, hvor du kan få hele odds 30 på Vera Kelleher. 

Hvis en dansker, som ikke er på listen, skulle gå dybere i pengene, så vil vedkommende vinde bettet, og spil på de andre vil gå tabt. Vil man gerne have et navn på listen, så skal man sende en mail til Danske Spils Michael Nielsen på mnie@danskespil.dk.

Der er også lavet andre lirede spil, hvor man f.eks. kan spille på, hvem der kommer længst i pengene i et matchup mellem tre. Her er der både matchups mellem tre danske spillere, men også danskere og nogle af de internationale stjerner som Phil Ivey og Daniel Negreanu.

Kommer ingen af spillerne i de forskellige matchups i pengene, så voides bettet og man får pengene tilbage.

Hvis man virkelig vil vinde stort, så er der mulighed for at spille på, at folk rammer finalebordet. Der kan man blandt andre få Rasmus ‘lo2larsen’ Vejstrup Larsen og Dan ‘deagledan’ Larsen til odds 145.

Du kan se de mange spændende og lirede odds på DanskeSpil.dk. 

Artikelfoto: To af favoritterne, Gus Hansen og Jacob ‘sasuke’ Rasmussen 

Senest opdateret d.

Skriv et svar