Kategorier
Featured Pokernyheder

Vind en nat med Morten Erlandsen – og få 5000 kroner til at yngle

Danske Spil Poker er i aften klar med en ny omgang ‘Vind en nat med en pokerhaj’ – denne gang med 5000 kroner og assistance fra Morten Erlandsen til vinderen.

Mange pokerspillere har helt sikkert nydt at godt af en god omgang coaching for at forbedre deres evner ved et pokerbord.

Den slags kan dog godt koste en ordentlig slat skillinger at erhverve sig – men i aften kan du for et relativt beskedent beløb vinde adskillige timers selskab med en af landets all-time skrappeste cashgamespillere i form af Morten ‘Pokergirl’ Erlandsen.

Danske Spil Poker er nemlig klar med en ny omgang ‘Vind en nat med en pokerhaj’, der i al sin enkelthed ud på, at der bliver en spillet en turnering, hvor vinderen – ud over førstepræmien – også vinder adgang til en eksklusiv pokeraften med Morten Erlandsen.

Her får vinderen 5000 kroner at spille for på sin Danske Spil Poker-konto, og med Erlandsen ved sin side skulle der nok være mulighed for at få pengene til at yngle.

‘Vind en nat med en pokerhaj-‘turneringen spilles i aften klokken 20.00 og koster $6 at spille med i. Buy-in går til de almindelige præmier, så de 5000 kroner og aftenen med Morten Erlandsen er altså added value.

Læs mere om turneringen og se hvordan du tilmelder dig her.

Skulle det kikse med ovennævnte turnering, så har Danske Spil Poker også en anden lidt forsinket julegave til de danske spillere.

Klokken 21.00 blænder det danske pokersite nemlig op for en attraktiv freeroll – kun for danske spillere – hvor der vil være 5000 kroner at slås om.

Skriv et svar