Pokernyhederne vil aftenen igennem opdatere direkte fra Vind en nat med en Pokerhaj, hvor Rasmus ’Jungleras’ Nielsen skal forsøge at guide 33-årige Thomas Andersen til penge på kontoen.

Opdateret 01.41
Mine damer og herrer. Vi har gjort det igen.

Endnu en udgave af Vind en nat med en Pokerhaj har kastet et flot overskud af sig.

Thomas Andersen og Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen har netop afsluttet deres session efter tæt på syv timers grind.

Og de var så tæt på, som man overhovedet kan komme, på at slutte på fornemmeste manér.

Det blev til en andenplads i den afsluttende $100-turnering, hvor man endog var super uheldig ved at ende med at splitte A9 vs A4 all-in pre for sejren,


Kort tid efter kom drengene ind med 55 vs 99 og kunne desværre ikke suge.

Derfor måtte makkerparret nøjes med et udbetaling på $1400.

Det sikrer et overskud på aftenen på lige over 7000 dejlige danske kroner.

Ikke dårligt for otte timers spil må man sige.

Opdateret 01.13
Stemningen er for alvor ved at blive god her på Bella Sky Hotel.

Vi er på nu finalebordet, hvor drengene styrer spillet med hård hånd. Først med et skub ind over et åbningsraise med 44, hvor modstanderen folder.

Og dernæst ved at shove K2s fra smallblind mod bigblind, der efter en tur i tanken ender med at folde.

Dermed er ‘Jungleras’ og Thomas Andersen i skrivende stund chipleadere med 9 tilbage.

Der er er lige omkring 13.500 kroner til vinderen, og hvilken måde det ville være at slutte aftenen på.

Vi krydser fingre.


Og napper naturligvis en finalebordsøl.

Opdateret 00.56
Vi nærmer os de seks timers grind her på Bella Sky Hotel i København, hvor ‘Jungleras’ og Thomas Andersen har forsøgt at få deres 5000 kroner til at yngle.

Desværre er det gået skidt på turneringsfronten, hvor de to nu blot har en enkelt turnering tilbage.

Det er til gengæld en turnering, som Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen tidligere har haft held med at lukke, nemlig den $100-dyre turboturnering. Den vandt ‘Jungleras’ i forbindelse med den seneste udgave af Vind en nat med en Pokerhaj for et par måneder siden.

Dengang gav sejren cirka 14.000 danske kroner. I dag er sejren godt og vel 13.500 kroner værd.

Aftenens makker lige lidt i den tunge ende af feltet, der i den nuværende pause er på 15 mand. Der er penge til de 12 bedste startende med en udbetaling på $271.

Aftenens makkerpar har ud over den sidste turnering også gang i et PLO200-cashgame, hvor man i skrivende stund sidder på en stack på lige over $300.

Opdateret 23.57
Aftenen nærmer sig så småt sin afslutning her på Bella Sky Hotel.

Vores to pokerhelte er netop nu på endnu en lille pause. Og der er grund til at ærgre sig en smule.

Makkerparret ‘Jungleras’ og Thomas Andersen var nemlig tæt på pengene i en $100-turnering, men så satte to store flips en ende på marchen mod aftenens første turneringssejr.

Først kunne vores heltes AK ikke slå 77 all-in preflop i en small blind vs big blind battle. Og hånden efter er det damerne, der desværre må se sig slået af AK, i endnu en ny stor preflop-raisekrig.

Havde ‘Jungleras’ og Thomas Andersen vundet de to hænder, ville de have været chipleadere, med mindre end 30 spillere igen, men nu er de i stedet ude.

I stedet har de åbnet et PLO cashgame-bord, hvor den får godt med gas.

Og så har de altså også stadig to turneringer tilbage – herunder den dyreste af slagsen, en $350-turnering – hvor makkerparret har kæmpet sig tilbage i startstack efter at have været ned i 2000 ud af de 5000, spillerne starter med.

Opdateret 23.13

 

Der bliver spillet masser af alternative hænder – også i selv halvdyre turneringer.

Det kan ‘Jungleras’ og Thomas Andersen konstatere efter nu mere end fire timers grind her til aften.

Et hurtigt eksempel.

For lidt tid siden limper en modstander. Vores helte giver på nakken preflop med 88. Modstanderen kalder – og donker så ud på et 753 board med to klør.

Aftenens Danske Spil Poker-par sender stakken til midten, og selvom det er et ret stort raise, så kalder modstanderen ret hurtigt. Det kan være svært at forstå, for modstanderen kan blot vise konge-dame med bagdørsfarve.

Heldigvis udebliver det store suckout, og ‘Jungleras’ og Thomas Andersen kan skrabe en god pot til sig i deres $50-freezeout-turnering.

De er i øvrigt også doblet i $350-turneringen, der er aftenens ubestridt dyreste turnering, så det tegner altså pt. lyst for de to pokerspillere.


Også selvom det ser mørkt ud på det her billede 🙂


Opdateret 22.59

Danske Spils synkroniserede pauser har det med at skabe glæde her på Bella Sky Hotel.

Så kan aftenens makkerpar nemlig lige nå et tur på det lille hus. Men det giver også mulighed for at danne sig det store forkromede overblik.

Og lige nu ser det faktisk fornuftigt ud. Status er nemlig.

Cash-status: 3103 kroner
Igangværende turneringer: 5

Der er med andre ord sikret overskud på aftenens spil, da ‘Jungleras’ og Thomas Andersen som det ser ud nu i hvert fald ikke åbner yderligere turneringer.

Opdateret 21.46
Så var det for alvor tæt på, at aftenens Danske Spil Poker makkerpar fik en solid skilling ind på kontoen.

‘Jungleras’ og Thomas Andersen har nemlig lige ramt aftenens første final table – og så i en $109-turnering med små $1500 på toppen.

Desværre for makkerparret, så blev finalebordet en kort fornøjelse. I en af de første hænder på finalebordet skubber den absolutte chipleader nemlig all-in preflop, og vores to helte må finde et kald frem med es-konge.

De er oppe mod:

’Vind en nat med Jungleras’: Flot 2. plads sikrer Thomas overskud ’Vind en nat med Jungleras’: Flot 2. plads sikrer Thomas overskud

Desværre slår floppet dem stort set død, da det falder 852. Ingen mirakler på turn og river, og så er ‘Jungleras’ og Thomas Andersen ude som niere i turneringen.

Det gav små $300 dollars.

  • Det var lidt ærgerligt, for chipleaderen var virkelig aktivt og kunne have haft mange forskellige hænder. Så surt, at han rent faktisk lige har en hånd i det spot, fortæller Thomas Andersen.


Han og ‘Jungleras’ kunne dog alligvel finde grund til et lille skål over aftenens første finalebord.

Forhåbentligt bliver der også grund til at skåle senere på aftenen, når vi rammer pengene i aftenens $350-turnering, som drengene satte gang i klokken 21.30.

Den kvalificerede ‘Jungleras’ og Thomas Andersen sig nemlig til gennem en satellit, så det er blevet et helt fornuftigt skud for at ende aftenen med solidt plus.

Opdateret 20.04
Aftenens anden pause er netop overstået, og indtil videre er aftenen desværre forløbet uden den helt store succes.

  • Vi har ikke rigtig haft skrubbet, så vi er røget ud af tre turneringer indtil videre, fortæller ‘Jungleras’, men Thomas Andersen må lige korrigere sin mentor.
  • Er det ikke fire?, spørger han.

Det bliver makkerparret enige om nok er det rigtige antal. Men heldigvis har det været turneringer med lidt lavere buy-ins.

I skrivende stund har de to pokerspillere blandt andet gang i Saturday Major, en $200-turnering med $10k garanteret i præmiepulje. Med en førstepræmie på mere end $3000 er den turnering alene rigeligt til at sikre solidt plus på kontoen, hvis den shippes.

Så det må næsten være planen.

Og hvad er det nu man siger? Nåh ja – uden mad og drikke, dur helten ikke.


Så der er netop bestilt burgere og gin & tonic som skrub-drinks.

Så mon ikke det er nu, heldet vender?

Opdateret 19.12
Vi kan i øvrigt oplyse, at der bliver gået efter guldet i aften.

Makkerparret har allerede registreret sig til et par af de lidt dyrere turneringer her klokken 19.30, hvor der både er en $100 og en $200-turnering på programmet.

Og 21.30 i aften venter aftenens hovedret i form af en $350-turnering.

  • Den skal vi spille. Nu prøver vi lige at kvalificere os gennem en satellit, men hvis det ikke lykkes, så må vi bare betale fuld pris. Vi skal i hvert fald spille den, fortæller Thomas Andersen.

Imens ligner ‘Jungleras’ en, der er godt tilfreds med sin makkers gå-på-mod og lyst til at spille de dyre turneringer også…

Opdateret 19.02

Så har aftenens makkerpar fået gang i de første af rigtig mange planlagte turneringer for aftenen.


Tre turneringer med relativt lave buy-ins er ‘Jungleras’ og Michael Andersen i gang med.

Snakken går allerede lystigt – og særligt én hånd har været til debat.

Vores helte har to damer i hulen, men bliver sat all-in på river på et svært board.

’Vind en nat med Jungleras’: Flot 2. plads sikrer Thomas overskud ’Vind en nat med Jungleras’: Flot 2. plads sikrer Thomas overskud ’Vind en nat med Jungleras’: Flot 2. plads sikrer Thomas overskud ’Vind en nat med Jungleras’: Flot 2. plads sikrer Thomas overskud ’Vind en nat med Jungleras’: Flot 2. plads sikrer Thomas overskud


Efter drøftelser frem og tilbage får Michael Andersen lov at træffe beslutningen, og det ender med et fold.

  • Men det gode er, at vi stadig er med i alle tre, lyder det opløftende i den oplyste suite på Bella Sky Hotel.

Her har Danske Spil Poker allieret sig med et par filmfolk, der skal dokumentere aftenen i levende billeder, så lige nu ser det sådan her ud.

 

 

Oprindelig artikel:
Danske Spil Poker er klar med endnu en omgang Vind en nat med en Pokerhaj.

Igen i aften er det den tidligere danmarksmester Rasmus ’Jungleras’ Nielsen, der agerer pokerpro, mens den heldige vinder er Thomas Andersen, 33 år og fra Lyngby.

Sammen skal de to se, om de kan få 5000 kroner til at yngle. Pengene står lige nu på Thomas Andersens konto på Danske Spil Poker, men planen er klar fra aftenens makkerpar.

  • Pengene skal bare ud at arbejde alle sammen. Det er ikke så tit, jeg har tiden til at spille turneringspoker længere, så det er med at udnytte, at jeg har god tid i dag og samtidig har en kompetent spiller til at guide mig, fortæller Thomas Andersen, mens de to er ved lægge planerne for aftenens spil.

Og det skorter ikke på selvtillid her kort før, at de første turneringer startes op.

  • Jeg garanterer mindst 3-4 tuneringssejre, lover ’Jungleras’ med et smil på læben – og måske har han noget at have sin kækhed i.

Sidste gang den tidligere danmarksmester agerede pro i Danske Spil Pokers Vind en Nat-koncept, der blev de 5000 kroner i startkapital forvandlet til mere end 12.000 kroner.

Læs mere: <a” href=””/rasmus-jungleras-nielsen-michael-kristensen-danske-spil-vind-en-nat-med-en-pokerhaj/vind-en-nat-med-jungleras-michael-rensede-flot-turboturnering”>Vind en nat med Jungleras: Michael rensede flot turboturnering

Om det også sker i aften, ja det må tiden vise.

Men omgivelserne kan der i hvert fald ikke klages over. Spillet kommer nemlig til at foregå på det mondæne Bella Sky Hotel, hvor Danske Spil Poker har flottet sig og indlogeret sig i hotellets flotteste suite på 23. og øverste etage.


Sådan her så suiten ud, inden ‘Jungleras’ og Thomas Andersen indtog den.

Vi opdaterer løbende cirka en gang i timen fra aftenen, hvor makkerparret har besluttet sig for at spille turneringspoker.

 

Skriv et svar