Kategorier
Casino Pokernyheder

Vildt: Kæmpe-jackpot udløst på Casino Copenhagen for anden gang på tre dage

Et par gange om året sprænger Casino Danmark Jackpotten på mindst to millioner kroner. I løbet af tre dage er den ramt to gange på samme kasino.

I lørdags kunne vi fortælle, at Casino Danmark Jackpotten, der findes på de seks danske kasinoer, blev ramt. Noget, der kun sker maksimalt tre til fire gange på et år. Nu gentager vi os selv.

Læs også: Heldig gæst vinder 3,5 millioner kroner på Casino Copenhagen

Utroligt nok trodsede jackpotten alt, hvad der hedder sandsynlighed og statistik og blev udløst igen i går – og for at situationen blot skal gøres endnu mere usandsynlig skete det igen på Casino Copenhagen.

Casino Danmark Jackpotten findes på spillemaskinerne på de danske kasinoer og er altid på minimum to millioner kroner. Jo længere tid, der går mellem jackpotten sprænges, jo større bliver den.

Vinderen i går kunne modtage 2.076.945 kroner, skriver Casino Copenhagen på deres Facebook-side.

Hvis man tager et kig på listen over, hvornår jackpotten er sprunget, tegner der sig hurtigt et billede af, hvor utrolig en begivenhed, der er tale om, når den nu er sprunget i løbet af tre dage og på samme kasino.

Sådan er Casino Danmark Jackpotten sprunget siden 2011:

30.03.2015 2.076.945 kroner (Casino Copenhagen)
27.03.2015 3.414.643 kroner (Casino Copenhagen)
22.06.2014 3.758.094 kroner (Casino Copenhagen)
31.07.2013 2.692.567 kroner (Casino Copenhagen)
02.04.2013 4.676.006 kroner (Casino Aalborg)
24.02.2012 2.934.072 kroner (Casino Royal Aarhus)
23.08.2011 2.247.936 kroner (Casino Copenhagen)
29.06.2011 2.922.450 kroner (Casino Odense)

Artikelfoto: Fra Casino Copenhagens Facebook-side.