Kategorier
Pokernyheder

Vildt comeback: Så mange millioner har Blom vundet i oktober

Viktor Blom nærmer sig igen positionen som årets største vinder. Han er oppe med mere end 16 millioner kroner på de seneste 24 dages spil.

Sikke da et år det har været for Viktor Blom på Full Tilt Poker. Han indledte året i en sand magtdemonstration og spillede hurtigt mere end $4.000.000 ind på kontoen.

De næste mange måneder holdt han sig i solidt plus, selv om rutsjeturene selvfølgelig er en fast bestanddel af pokerspilleren Bloms udskejelser.

Hvad man ikke havde forventet i årets begyndelse, skete så alligevel i slutningen af september. Fra at være i gigantisk plus var Blom pludselig i minus. Ganske vist var det marginalt, men det var minus.

Blom i arbejdsraseri
Det var åbenbart det, der skulle til for at få vendt bøtten. Siden har svenskerens renset i gennem i en lige linje, hvilket blot blev understreget onsdag, da han smadrede alt og blev dagens største vinder med længder.

Profitten lød på $649.898, hvilket svarer til godt 3,5 millioner kroner. Men hvad der også var spektakulært var, at han spillede hele 6960 hænder onsdag. Den lader vi lige stå et øjeblik. De fleste spillede han på NLHE $500/1000.

Resultatet betød, at Viktor Blom igen nærmer førstepladsen på listen over årets største vinderen. Listen kan snyde lidt ved første øjekast, da den placerer Blom på førstepladsen med $3.077.468 foran Ben ‘Bttech86’ Tollerene, der har vundet $2.944.626.

Der er bare det ved det, at Tollerene også er i plus på PokerStars. Her lyder det mere beskedent; $292.000, men det sender ham altså forbi Blom samlet set med $3.236.000.

Heater på 24 dage

Det mest imponerende ved Bloms comeback er, at han så hurtigt har formået at vende sit lille minus til et storslået plus. Således er han oppe med $3.088.000 siden 30. september. Med andre ord har han vundet et beløb svarende til mere end 16,6 millioner kroner på 24 dage.

Men det er altså kun på Full Tilt Poker. Svenskeren har store summer ude andre steder, og det må åbenbart gå mindre godt, eftersom han forleden erklærede sig broke i en chat.

Læs også: Blom erklærer sig broke: Ska’ jeg gi’ dig mine bankpapirer?