Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Vild præstation af Sunday Million-vinder: Ramte to søndagsfinaler samtidig

Sunday Million-vinderen fra 2007, Steven ‘SvZff’ van Zadelhoff, ramte søndag både finalebordet i Sunday Million og i The Bigger $162.

Det er en præstation i sig selv at spille sig på et finalebord i en af de store søndagsturneringer. Men at ovenikøbet ramme to søndagsfinaler på samme tid er ganske enkelt en omtale værd.

Det blev realiteten for hollænderen Steven ‘SvZff’ van Zadelhoff, der spiller fra Malta, som først og fremmest spillede sig på finalebordet i Sunday Million.

Her sluttede han på en sjetteplads ud af 8755 spillere og fik $52.530.

Han kunne dog ikke nøjes med at have fokus på ugens største finalebord. ‘SvZff’ var på samme tid dybt i The Bigger $162, der havde 1998 deltagere denne søndag.

Her tog han yderligere et par skridt op ad præmiestigen og sluttede på en fjerdeplads til $19.705. Både her og i Sunday Million blev der í øvrigt indgået deals lige efter Zadelhoffs exit. 

Steven ‘SvZff’ van Zadelhoff kunne i øvrigt have sejret sig op i den samme kategori som Jesper ‘Kipster’ Hougaard, der er blandt den spinkle kreds af spillere, der har vundet Sunday Million to gange.

Steven ‘SvZff’ van Zadelhoff vandt nemlig i turneringen i april 2007. Ved den lejlighed scorede han $193.583. 

Selv om det ikke blev til sejr denne gang, var Zadelhoff dog ganske tilfreds med sin præstation:

Sådan lød Steven ‘SvZff’ van Zadelhoff facebook-opdatering mandag morgen.