Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Vi har nået målstregen

Inden Rasmus Nøhr slog sig på musikken var han i en længere periode professionel gambler. Evner, han fik brug for i aften, og som i lang tid formåede at holde ham godt inde i kampen ved årets ODM på Mermaid Poker.

Ikke lang tid før slutfløjtet fik piben dog en anden lyd, så Rasmus måtte forlade turneringen som nummer 89 ud af feltet på 284 spillere.

Her på Pokernyhedernes kontor blev det i store træk et blodbad, men to mand er dog videre til morgendagens spil, hvor der spilles ned til de 10 finalister.

De to er Uffe ‘dipsylou’ Holm og Steen ‘knogt1’ O.G fra Pokermagasinet. For dem begge har det været en ren tivolitur i aften. Bedst som man troede de sad solidt i feltet, var deres chips forsvundet som dug for solen.

Ingen af dem har dog tøvet med at ryste dem ud af deres modstandere igen.

Steen O.G. var nede og runde de 40.000 efter at have været oppe på over 70.000, da følgende hånd udspiller sig.

Steen kalder ‘River_Flus’ all-in efter floppet.

Uffe Holm var inde med hele stacken et par gange men endte med 45.076 chips da spillet for lidt siden blev afbrudt. Steen O.G. slutter dagen endnu bedre i 77.168 chips på en 7. plads.