Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Utrolige Moorman vandt sin 14. Triple Crown!

Chris Moorman runder snart endnu en milepæl ved at have online-cashet for $10.000.000.

Herhjemme er Mickey Petersen kendt for at tage den ene Triple Crown efter den anden, men følge Chris Moormans tempo kan han ikke.

Englænderen må siges at være en sand specialist ud i disciplinen at vinde tre turneringssejre på tre forskellige sites inden for syv dage.

Nu har han så gjort det igen. Han satte prikken over i’et på bWin, da han vandt en $50-turnering med 264 deltagere til $7998. Her spiller han under nicket ‘Therealmoorm’.

Tre dage forinden havde han vundet Saturday Six Max på Full Tilt Poker foran 179 modstandere. Her vekslede ‘Moormanl’ $300 til $13.500.

Yderligere fire dage tidligere havde han taget det første skridt mod sin Triple Crown. Det skete på iPoker-netværket, hvor han under aliaset ‘Hitthedole1’ vandt en $50-turnering med 176 spillere. Her lød gevinsten på $5551.

Dermed tog han karrierens 14. Triple Crown! Og han nærmer sig med hastige skridt milepælen $10.000.000 i online-cash.

Aktuelt har han cashet for $9,3 mio., men da det ikke er mere end lidt mere end en måned siden, at han rundede $9 mio., kan der ikke gå længe, inden han når $10 mio.

Læs også: Chris Moorman har nu cashet for mere end $9 millioner i onlineturneringer

Med sejrene i den forgangne uge kan Chris Moorman prale med 206 onlinesejre.