Søren Smith Hansen var så sandelig her der og alle vegne søndag, hvor han gik finalebordsamok.

Det glippede for danskerne i de helt store søndagsturneringer i går og nat, men så er det godt, at så mange andre turneringer på PokerStars tiltrækker nok spillere til at stable en lang række gunstige præmiepuljer på benene.

Sådan nogle fik Søren ‘YukoEgawa’ Smith Hansen del i. I flere tilfælde endda. Turneringshajen viste sig således som en sand mester i at ramme finaleborde, hvilket samlet set blev til et flot resultat, trods, at den helt store triumf manglede.

Læs også: Søren Smith runder stor milepæl: – Brugte den ikke som en målsætning

Smith Hansen startede ud med tage en fjerdeplads til $2362 i en $55-turnering på PokerStars. Det fulgte han op med en tredjeplads til $8259 i en turbo-turnering i samme prislag.

Siden fik han en syvendeplads til $1354 i en $51 hyper-turbo-turnering, mens det også blev til en finalebordsafstikker til iPoker-netværket, hvor han i netværkets Sunday Masters fik $3064 for en fjerdeplads under navnet ‘btothebob’.

Hajfyldt farvand
Vi bliver ved, for Smith Hansen fik sig også en finale i en $109-turnering på PokerStars, hvor han for en ottendeplads fik $1075, inden vi runder af med $2398 for en syvendeplads i den sene $162 Nightly Fifty Grand samme sted.

Alt i alt seks finaleborde til udebetalinger på hver især firecifrede dollarcashes, der samlet beløber sig til $18.512. Og hvad mere imponerende er, at der i langt størstedelen af tilfældene er tale om turneringer med en stor koncentration af turneringshajer.

Det samme gør sig den grad gældende for en $55-turnering, der blev spillet sent i aftes, og hvor en anden jydsk turneringshaj i Martin ‘Skrigepas’ B. Hansen gjorde sig bemærket med en andenplads til $8027.

Artikelfoto: Søren Smith Hansen (stående) i snak med sin bror og pokerkollega Mads ‘moumaife84’ Smith Hansen under WPT Vejle 2014. Også Mads Smith Hansen gjorde sig bemærket i løbet af ugen.

Skriv et svar