Kategorier
Highstakes Highstakesdb.com Pokernyheder

Ukendt brite tømmer highstakes-bordene for 2,8 mio. kr.

Den britiske PokerStars-spiller ‘longerpig’ topper det seneste døgns highstakes-vinderliste med en kæmpe margin ned til nummer to.

‘longerpig’ fra Storbritannien sidder lige nu ved et enkelt $50/$100 PLO-bord på PokerStars.

Briten har ellers i den grad fortjent at holde fyraften, for på sessinoens foregående ca. 3.200 hænder er der blevet spillet over $466.000 ind på kontoen.

De mange dollars, der vil kunne veksles til over 2,8 mio. kr., er blevet vundet ved PokerStars’ PLO-borde med blinds på $25/$50 og $50/$100.

Det er især – og næsten udelukkende – gået ud over spanieren Kwan ‘Kaju85’ Ka Law, der med $536.000 i minus er døgnets helt store donator. ‘kaju85’ har smidt alle sine skillinger på $50/$100-bordene.


Det startede godt med et lille plus på bordet ‘Praecipua II’, men så hurtigt kan man altså formøble 3,3 millioner kroner på online-poker.

Få et fuldt overblik over det seneste døgns highstakes-action på verdens største pokersite hos HighstakesDB.com.

Skriv et svar