Kategorier
Macau Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Tysker tager sin anden Super Highroller-sejr foran tilbagevendt Ivey

Phil Ivey stillede op, men cashede ikke ved sin første pokerturnering efter en omtalt kasino-sag. I stedet blev det til en ny tysk sejr.

Selvom han for nyligt måtte vinke farvel til over $12.000.000 i en meget omtalt sag mod London-kasinoet Crockfords er pokerstjernen Phil Ivey stadig en velhavende mand.

I hvert fald havde han $32.000 til at stille til start til den anden Super Highroller unden det netop overståede PokerStars ACOP Macau.

Det blev ikke til noget vellykket comeback for Ivey, der takkede af inden pengene.

I stedet blev det nok engang til en tysk sejr, da Fabian Quoss for anden gang i karrieren satte en Super Highroller-turnering til vægs.

Første gang han gjorde det var i januar, hvor han vandt PCA’ens $100.000-turnering til $1,6 millioner. Denne gang måtte han tage til takke med en million mindre.

Resultatet (83 deltagere á HKD$250.000):

1. Fabian Quoss $670.000
2. Yiang Lu $450.000
3. Rono Lo $295.000
4. Aaron Lim $250.000
5. Davidi Kitai $198.000
6. Ivan Shoshnikov $170.000
7. Anatoly Filatov $150.000
8. Zhapar Sultanov $125.000
9. Phanlart Sukonthachartnant $99.500
10. Isaac Haxton $74.500

Artikelfoto: PokerStarsBlog.com.