Kategorier
Highstakesdb.com Macau Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Trickett fortsætter rensefesten – største vinder i september

Sam Trickett har allerede stor succes på livefronten. Trickett er nu vendt tilbage til de dyre online cash-borde, og der forsætter hans medgang. Englænderen fører listen over de største vindere i september med over tre millioner kroner.

Sam ‘Tr1ck7’ Trickett har efter en længere periode med livepoker i Macau, vendt tilbage til online-bordene med stor succes.

Gårsdagens session endte med et overskud på $60.737, og ifølge HighstakesDB.com har Trickett nu indtjent $640.000 siden 1. september.

Det placerer ham på toppen af listen over spillere med det største profit på de dyre cash-borde i september.

Efterfulgt af englænderen kommer ‘Odd_oddsen’, der har tæsket hele 51.025 hænder igennem i denne måned med et plus på $545.613 til følge. Trejdepladsen indtages af Alexander ‘Kanu7’ Miller med $497.582.

Jacob ‘Lottenice’ Rasmussen er bedste dansker i årets første efterårsmåned med et overskud på $206.980. 


Gus nede med næsten én million dollars
På taberlisten for september er det desværre med den danske pokerstjerne Gus’ broksi’ Hansen øverst på listen. Gus har smidt hele $971.431 på 8.343 hænder.

 
Et trist syn set med danske briller, hvor Gus ‘broksi’ Hansen har smidt næsten en halv million dollars mere end nr. to på listen.