Denne blog vil kort beskrive tre situationer før, under og efter EPT’en i København.

Før EPT’en – Formel B – Glæde
For lirens skyld lavede jeg og to af mine venner Steen Vester og Jakob Haarby – som også skulle spille – et sidebet inden EPT’en startede. Bettet gik ganske enkelt ud på, at den, der først bustede ud, skulle give middag på Formel B i København til os alle tre.

Som udgangspunkt var jeg dårligst inde, da jeg endnu ikke havde oplevet positive resultater i en livetour, hvis vi ser bort fra en mindre en turnering i Østrig.

Dette gjorde, at mine venner ikke var sene til at ytre, hvor meget de glædede sig til at spise på min regning, og hvor godt inde de var i dette bet. Mine tanker var dog, at jeg snart måtte opleve noget positiv varians, og at jeg derfor måtte være godt inde.

Ved den første pause i EPT’en hang vi alle med røven i vandskorpen. Derfor var det et spørgsmål om, hvem der var heldig at vinde den næsten uundgåelige all-in, der måtte komme for os alle efter pausen.

Efter pausen kom jeg all-in med konger mod damer, der holdt hjem, og for at gøre historien kort kan jeg kun sige, at jeg ser frem til en god middag på Formel B, Steen.

Tre små anekdoter fra EPT København
Gourmetrestauranten Formel B på Vesterbrogade på Frederiksberg i København. Har siden 2004 haft én af de eftertragtede Michelin-stjerner. (Foto: Google Street View)

Under EPT’en – Tommy Dender – Forbløffelse
De fleste af jer har nok læst om hånden, hvor jeg slår Tommy Dender ud kort før boblen ryger. Men få af jeg har hørt om de ting, der blev sagt, og om selve stemningen ved bordet, mens han overvejede om han skulle calle.

(Læs om hånden her, red.)

Indledningsvis vil jeg kort sige, at jeg stadig ikke ved om han slowrollede mig, om han ville have sine ’15 minutes of fame’, eller om han seriøst overvejede at folde sit overpar.

Oplevelsen og atmosfæren i forbindelse med hånden var meget besynderlig. Hånden udspillede sig meget standard fra min side.

Jeg åbner i førsteposition med:

Tre små anekdoter fra EPT København Tre små anekdoter fra EPT København

Og Tommy Dender caller i sen position – floppet kommer:

Tre små anekdoter fra EPT København Tre små anekdoter fra EPT København Tre små anekdoter fra EPT København

Jeg better cirka pot, hvilket er lidt mere end hvad Dender har tilbage. Han begynder så at spørge mig, om jeg har ramt knægten, hvortil jeg svarer, at det da var en mulighed.

På det tidspunkt sætter jeg ham på et mellempar, og vil være meget godt tilfreds med et fold fra hans side. Især set i lyset af, at jeg allerede havde doblet ham to gange tidligere den dag, og derfor ikke havde lyst til endnu en gentagelse.

Vi fortsætter snakken frem og tilbage og han spørger mig pludseligt om jeg vil give ham 10.000 kr. hvis han caller og taber hånden.

Jeg finder spørgsmålet meget mærkværdigt, men overvejer det alligevel – nok mest grundet den store folkemængde, der efterhånden har samlet sig sammen omkring vores bord. Men efter lidt betænkningstid vælger jeg heldigvis at sige nej.

Forsamlingen begynder at blive utålmodige, og da Dender efter næsten 10 minutter annoncerer, at han caller, bliver spændingen omkring bordet forløst.

Denne spænding bliver dog hurtigt til måbende ansigter da Dender vender sin hånd:

Tre små anekdoter fra EPT København Tre små anekdoter fra EPT København

Imidlertid danser den smukkeste konge ind på turn, og Tommy Dender forlader bordet uden jeg når at give ham hånden og sige tak for spillet.

Dender var sjov at spille mod og vi førte nogle sjove samtaler, og han kunne nogle gode historier, dog vil jeg desværre nok huske ham mest for hans exithånd…

Efter EPT’en – All-in på rouletten? – Skuffelse
Jeg har sjældent været mere tiltet og skuffet end da jeg røg ud af EPT’en på en 30. plads og dette ‘bad beat’ lagde bunden til mine næste tanker.

Jeg var utroligt tiltet og hadede poker virkeligt meget. Dette gjorde, at da jeg fik konvolutten med præmiepengene i, gik jeg en tur i casinoet og på vej hen til rouletten sagde jeg til en af mine venner, at jeg måske skulle lægge alle pengene på sort.

Vi kom derhen og så, at der var et maksimum på 25.000 kr. og dermed blev det ikke til noget. Om jeg havde gjort det, hvis der ikke havde været et maksimum, ved jeg ikke – jeg kan dog kun håbe, at svaret er nej.

Ubeskrivelig følelse

Alt i alt var det en kanon oplevelse at spille EPT’en i København – den første turnering under mit Everest Poker-sponsorat.

Jeg ville ikke have været foruden disse oplevelser, da de er med til at gøre en EPT til det det er. Den følelse det giver i kroppen at sidde blandt de sidste 30 i vel nok den sværeste EPT kan ikke beskrives.

Det ville dog helt klart have været en fed fornemmelse og en drøm at nå finalebordet på ‘hjemmebane’ her i Danmark. Men det går den rigtige vej og jeg kan kun håbe på, min næste EPT bliver mindst en lige så stor oplevelse.

Thomas Frøslev

Skriv et svar