Kategorier
Casino Pokernyheder

Tjepan videre i titelforsvar ved Jule Tour i Vejle

Første etape af årets Jule Tour er overstået og det er med sidste års vinder stadig ‘in contention’ i et særdeles spændene felt.

Første barriere er overvundet på Casino Munkebjerg, hvor alle indledende startdage ved den årlige Jule Tour nu er overstået.

Det ville sædvanligvis betyde en finaledag i dag, men efter planen bliver der som noget nyt i dag spillet ned til et finalebord, der så skal finde en vinder i morgen.

Yderligere over 200 spillere stillede op i går fordelt på de to startdage og kun 32 gik videre til finaledagen, heriblandt sidste års vinder af selvsamme turnering, Jaroslav Tjepan.

Årets Jule Tour ender på 623 deltagere, hvoraf 86 er videre til dagens semifinale.

Flot fremmøde til ‘ekstra’ præmiepulje
Det er som bekendt ikke kun den ekstra dag, der er et nyt tiltag ved årets Jule Tour, der også danner rammen om det første forsøg med det såkaldte ‘Extrem’-koncept, der betyder, at man har kunnet kan vælge at købe sig ind for ekstra 1380 kroner, og kæmpe om en ekstra præmiepulje.

Det valgte i alt 140 af de 623 deltagere at gøre. Casino Munkebjerg fortæller, at 28 spillere stadig er med fra Extrem-delen, men hvem der er tale om, vil man af åbenlyse årsager ikke afsløre.

Præmiepuljen – både den primære og Extrems – vil blive offentliggjort kort før start i dag. Dagens dag 2 begynder klokken 14.

Klokken 18 vil Casino Munkebjerg desuden være vært for en turnering, der som udgangspunkt er en freeroll og derfor gratis at deltage i, men hvor man kan købe sig til ekstra chips.

Den har en garanteret præmiepulje på 50.000 kroner og plads til 50 fra start.

Følgende 17 spillere gik videre fra dag 1C1:

Og videre fra 1C2 er følgende 15:

Det betyder også, at vi fik en ny chipleader i Simon Østergaard. Sådan ser hele dag 2 feltet ud: