Kategorier
Poker events Pokernyheder

Theo vinder sit første EPT-trofæ: Endelig betaler det sig at kende Lodden

Danmark er sikret at få noget med hjem fra Malta, efter at Theo Jørgensen endelig kunne stige til tops i EPT-regi.

Theo Jørgensen er WSOP- og WPT-vinder og har om nogen været tæt på at fylde op til pokerens Triple Crown med en EPT-sejr.

På tre EPT-finaleborde har han dog alle gange måtte tage til takke med en fjerdeplads og heller ikke ved diverse side-events er det blevet til guld. Før nu.

Det lykkedes således danskeren at stige helt til tops ved en event under det igangværende PokerStars EPT Malta i nat.

– Endelig, efter 10 år, betaler det sig at kende Lodden. Efter to flasker vin syntes han og Jeff, at det var en god idé at tage hen for at spille en turbo-turnering, skriver Jørgensen på sin Facebook-profil og fortsætter,

– Så jeg besluttede mig for at vinde den, nu, da jeg allerede var der. Det eneste problem er nu, at jeg er nødt til at sove med to dyner på, siden jeg stadig har gåsehud over, hvor godt jeg spillede turneringen.

Sejren kom i hus i en €1100 hyperturbo bounty-event og er som nævnt Jørgensens første sejr i EPT-regi. Får sejren får han €16.940 svarende til karrierens 27. største livegevinst.

Vinderfotoet:

Resultatet (155 deltagere á €500+€500+€100):

1. Theo Jørgensen €16.940
2. Bartosz Piesiewicz €11.470
3. Walid Bou Habib €7650
4. Michal Casnocha €6260
5. Tsugunari Toma €5025
6. Erik Scheidt €3895
7. Jonathan Currle €2885
8. Jacques Der Megreditchian €2120
9. Andreas Vlachos €1690