Kategorier
Highstakes Highstakesdb.com Pokernyheder

Theo sætter til, mens Gus er døgnets største vinder

Det har været op og ned for de danske highstakes-spillere på PokerStars det seneste døgn, værst er det gået ud for Theo Jørgensen, mens Gus fortsætter de gode takter fra i går og pt. er døgnets mest vindende spiller.

Theo ‘Theo J’ Jørgensen er sandsynligvis ikke helt tilfreds med, hvordan de seneste 24 timer er gået på de store PLO-borde på PokerStars. Tallene fra HighStakesDB.com viser nemlig, at han er nede med $65.147.

Det tal har dog været meget større, for som man kan se på nedenstående screenshot, har han faktisk vundet næsten $80.000 over de sidste 152 hænder han har spillet. 

Gus Hansen tilgengæld fortsætter stilen fra i går, hvor han spillede knap 900.000 danske kroner ind på PokerStars-kontoen, og er i skrivende stund oppe med mere end $110.000 for de seneste 24-timer, hvilket ingen andre highstakes-spillere har gjort bedre. ‘broksi’, som er hans online-nick, er dog stadig online, så resultatet kan blive endnu bedre for den Monaco-bosatte dansker.

Læs også: Gus flyvende ved PLO-bordene: Vinder 143.924 på 24 timer

De to superstjerner er dog ikke de eneste danskere, der har været online det seneste døgn. Set med danske øjne er det har det været en blandet forestilling, hvor Jacob ‘Sasuke’/’Lottenice’ Rasmussen har gjort det bedst med et plus på $33.562.

Jesper ‘KipsterDK’ Hougaard og Daniel ‘MrSmits’ Bertelsen har også gjort det fornuftigt og kan også mønstre plus på kontoen, hvor de hver i sær har spillet $17.023 og $9.014 hjem. Ligesom Gus Hansen er ‘KipsterDK’ dog stadig online, så tallet kan sagtens blive højere.

Desværre er det ikke kun Theo, der har sat til i løbet af de seneste 24 timer. ‘Gry Dilling’, Alexander ‘AlexKP’ Petersen og Micki Frier Suwalski har også alle løbet panden mod highstakes-muren og har smidt henholdsvis $47.376,  $15.891 og $1.312.

Du kan til hver en tid finde de nyeste updates på, hvordan det går de highstakes-spillende danskere online på HighStakesDB.com

Skriv et svar