Kategorier
Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Theo gør klar til Twitch-debut i aften

Theo Jørgensen gør i aften debut på livestreaming-tjenesten Twitch, hvor han vil være (næsten) live igennem fra en af de større WCOOP-events.

Twitch har i den grad gjort sit indtog i pokerverdenen, hvor nogle af spillets største stjerner som Daniel Negreanu for længst har hoppet på livestreaming-bølgen.

Også enkelte danskere har forsøgt sig med pokerens nye dille og i aften gør en af landets absolut mest profilerede af slagsen debut.

Læs også: Kan live-streaming virkelig skabe et nyt online-poker-boom?

Ingen ringere end Theo Jørgensen vil i aften være (næsten) live igennem for første gang, når han indvier sin Twitch-kanal ved at livestreame WCOOP Event 60 ($2100 NLHE Progressive Super-Knockout). Det fortæller PokerStars til Pokernyhederne.

Turneringen skydes i gang klokken 20. Du kan se med på Twitch her.