Kategorier
Artikler Casino Online poker

Bruttospilleindtægt hæves fra 20% til 28% i 2021

Regeringen hæver fra 2021 den såkaldte bruttospilleindtægt fra 20 til 28 procent.

Det betyder, at udbyderne af sportsvæddemål og onlinecasinoer skal betale 8 procentpoint mere til stats-kassen af overskud.

Så fik regeringen igen skabt endnu dårligere betingelser for udbyderne og ikke mindst spillerne. Som tidligere set så vil udbyderne som noget af det første afvikle en række fordele (bonusser m.v) og der bliver ingen tvivl om at RTP bliver reduceret betydeligt.

Allerede i efteråret 2019 har en række mindre online casino’er meldt ud at de lukker ned for dansk aktivitet. Flere vil nok følge med.

Se artiklen hos DR her.

Kategorier
Casino Poker events Pokernyheder

Var ikke taget afsted, hvis jeg havde kendt til skattepligten

Helge Rahbek dropper EPT Dublin efter det står klart, at gevinster vundet i Irland er skattepligtige.

EPT Dublin starter som bekendt i dag, men alligevel valgte Helge Rahbek i går at forlade den irske hovedstad.

Her havde den tidligere runner-up ved WPT National København ellers været i tirsdags og blandt andet spillet den rekordstore UKIPT-turnering.

Årsagen til hans hjemrejse skal findes i det faktum, at pokergevinster vundet i Irland er skattepligtige, hvad Helge Rahbek først blev opmærksom på aftenen inden hans udrejse.

– Og der var det lidt sent at lade være med at tage afsted. Jeg havde kvallet mig til UKIPT’en, og havde jeg vundet, havde det også været fint, men jeg havde ikke lyst til at spille flere turneringer, siger Helge Rahbek og opsummerer:

– Havde jeg vidst, at det var skattepligtigt, var jeg ikke taget derover.

Han forklarer, at med en eventuel skattebetaling skal ens ROI (return on investment, red.) være dobbelt så høj, og det gør det mindre profitabelt at spille turneringen.

Ureguleret marked
Normalt kan man antage, at pokergevinster vundet i EU-lande er skattefrie. Men hvorfor gælder det ikke Irland, der også er medlem af EU?

En EPT-official fortalte ifølge Helge Rahbek, at årsagen er, at det irske spillemarked ikke er reguleret af en spillemyndighed ligesom f.eks. i Danmark.

– Det betyder, at enhver idiot kan åbne et casino, bare vedkommende er irsk statsborger, siger Helge Rahbek.

I aftenen står den i stedet på online-grind, og hans næste live-turnering bliver DSMPT på Casino Munkebjerg senere på måneden, hvor der i hvert fald ikke kan være nogen tvivl om, at gevinsterne er skattefrie.

At pokergevinster vundet i Irland er skattepligtige er sågar blevet fastslået ved to retsinstanser i Danmark. Læs et resumé af sagen på SKAT.dk

Kategorier
Pokernyheder

Svensk statsministerkandidat bruger mere, end han tjener, på online-spil

Svenske Jimmie Åkessons drømme om en statsministerpost har lidt et betydeligt knæk, takket være en offentliggørelse politikerens trang til at spille på nettet. Karaktermord, kalder han det selv.

I morgen går svenskerne til valg. Et valg, der længe er blevet spået tæt, blandt andet på grund af det ellers kontroversielle og indvandrerkritiske parti, Sverigedemokratarnas, popularitet.

Men partiet har i 11. time fået et alvorligt slag ved ingen ringere end partiets leder, Jimmie Åkesson, der ellers hidtil har gået med drømmen om en statsministerpost.

Sveriges Radio har således afsløret, at Åkesson har brugt en halv million svenske kroner – svarende til over 400.000 danske kroner – på online-gambling alene i år.

Det skaber forargelse i Sverige, grundet, at de 500.000 svenske kroner overstiger det beløb, Åkesson har tjent i samme periode efter skat.

Karaktermord
Åkesson har indtil videre forholdt sig sparsomt til beskyldningerne, som han afviser som privatsnak.

– Jeg og min sambo vandt en stor sum penge i løbet af en periode (for et par år siden, red.). Så vi tænkte, at der ikke var noget galt i at fortsætte spillet, siger Åkesson, der bekræfter, at han har spillet online-spil på Malta. Hvilke spil, der er tale om, vides ikke.

Åkesson mener, at timingen med at oplysningerne kommer frem nu, ikke er helt tilfældigt.

– Sveriges Radio har gjort det her til et offentligt anliggende i et forsøg på karaktermord, siger han til Expressen.se.

Sveriges Radio mener at vide, at Åkesson ved flere lejligheder har tabt mellem 40.000 og 50.000 svenske kroner på få timer.

Artikelfoto: Jimmie Åkesson af Stefan Källroos (Wikipedia.org).

Kategorier
Pokernyheder

Tallene er opgjort: Danske Spil opfyldte forventningerne i 2013

Selvom det samlede resultat viser tilbagegang, er man hos Danske Spil fortrøstningsfulde over tallene for 2013, som man kalder forventede og stabile.

Det er efterhånden som tallene er blevet gjort op rundt omkring blevet muligt at danne sig et overblik over, hvordan forskellige dele af branchen klarede sig i det nu forgangne år.

Nu er det så Danske Spils tur til at berette om 2013. Man melder om, at det samlede resultat i koncernen viser en tilbagegang på 10,7% til 1.655 millioner kroner efter skat.

Det svarer dog til de forventninger, Danske Spil lagde ud i årsrapporten for 2012, og de kalder også selv tallene for stabile.

Samtidig kan man glæde sig over, at blandt andet datterselskabet Danske Licens Spil viste fremgang.

– Eurojackpot og Oddset falder i øjnene som de spil, der har klaret sig bedst i løbet af 2013. Oddset har endda præsteret en rekord-BSI (bruttospilleindtægt, omsætning minus præmier, red.), selv om der ikke har været nogle af de helt store sportsbegivenheder som VM eller EM i fodbold i 2013, siger administrerende direktør i Danske Spil, H. C. Madsen, i en pressemeddelse.

Direktøren meddeler samtidig, at man i 2013 lancerede en ny kommunikationsplatform, der skulle give et skub til de udfordrede Lotto-aktiviteter.

Danske Spils bruttospilleindtægt for 2013 endte på 4.469 millioner kroner, hvilket er en stigning på 8,5% i forhold til 2012.

Artikelfoto: Pressefoto.