Kategorier
Artikler Casino Danske Pokerspillere DM i Poker Pokernyheder

Se finalebordet her

Efter at have blogget i fire stive dage, så overlader Pokernyhederne i dag showet til Jonas Klausen og Dennis Krog, som kommenterer dagens TV-bord.

Klokken 15.00 blænder Danske Spil op for finalebordet ved DM i Poker på Casino Copenhagen.

Det hele transmitteres med en halv times forsinkelse, så I hjemme i stuerne har mulighed for at kigge med i spillernes holecards. Det hele leveres med kyndige analyser fra Jonas Klausen og Dennis Krog, og vi kan også forvente, at den tidligere danmarksmester, Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen kigger forbi kommentatorboksen.

 

Manden i front, er Johan Espholm, og det i sig selv borger for et actionfyldt finalebord, da PLO-specialisten turneringen igennnem, bestemt ikke har være bange for hverken at lægge maksimalt pres på modstanderne eller spille store pots.

 

Spillerne dyster foruden danmarksmester-titlen om en førstepræmie på over 620.000 kroner. Det er ganske givet et beløb, som vil lægge pres på nogle af spillerne, men nok ikke for nummer to i chips, Martin ‘Piraten’ Nielsen, som på daglig basis jonglerer med millioner og atter millioner i sit job hos Nodea.

 

Finalebordet byder også på en varm spiller i form af Thomas Lyngvang. Esbjergenseren har ramt flere livefinaleborde i løbet af de sidste par måneder, og har allerede cashet for over 400.000 kr i 2016.

 

Du finder streamet nederst i denne artikel. God fornøjelse!

 

Finalebordet
Sæde 1: Morten Lund Jensen 1.415.000
Sæde 2: Lasse Syndergaard 1.750.000
Sæde 3: Johan Espholm 2.615.000
Sæde 4: Thomas Lyngvang Pedersen 1.665.000
Sæde 5: Jan ‘Highlander’ Christoffersen 1.055.000
Sæde 6: Keld Skou 665.000
Sæde 7: Kasper Mølgaard 965.000
Sæde 8: Martin Krøger 1.325.000
Sæde 9: Claus Carlsen 1.080.000
Sæde 10: Martin ‘Piraten’ Nielsen 2.130.000

 

  1. Præmie 620.520
  2. Præmie 356.000
  3. Præmie 260.000
  4. Præmie 208.000
  5. Præmie 170.000
  6. Præmie 135.000
  7. Præmie 105.000
  8. Præmie 80.000
  9. Præmie 60.000
  10. Præmie 45.000
Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Danskerne bustede – Ustoppelige O’Dwyer igen med i front

Dag 2 ved ved PokerStars Caribbean Adventure Main Event blev desværre endestation for Jonas Klausen og Younas Rønhoff. Ingen synes til gengæld at kunne stoppe Steve O’Dwyer.

Spillerne fra Dag 1A og 1C blev i går samlet på Dag 2 ved PokerStars Caribbean Adventure Main Event.

 

Turneringens eneste to tilbageværende danskere, Jonas ‘Tulkaz’ Klausen og Younas ‘cocoojones’ Rønhoff havde to vidt forskellige udgangspunkter med en stor stack til Klausen og en lille til Rønhoff, men desværre blev resultatet det samme for dem begge, nemlig et exit i løbet af dagens otte levels.

 

Ingen formåede dog at spænde ben for den varmeste spiller i international poker pt, Steve O’Dwyer.

 

I december tog amerikaneren med de irske rødder sig kærligt af $50 Highrolleren ved EPT Prag, hvilket var en præstation han gentog i $50.000 Highrolleren på Bahamas i forgårs.

 

Efter at have sikret sig triumfen til $945,495, hoppede O’Dwyer direkte over i Main Event, og hér fik han for alvor gang i stakken i går, således at han forud for Dag 3 indtager fjerdepladsen ud af de resterende 195 spillere. 

 

O’Dwyer er dog langt fra det eneste store navn tilbage i feltet. Aussie Million-mesteren fra 2014, Ami Barer, ligger nummer ni, mens Jonathan Jaffe (255,400), John Racener (192,200) og EPTBerlin-vinderen Kevin MacPhee (182,400) og alle har fornuftige stacks at arbejde med. 

 

Top 10

1 Leonardo Pires 524,000

2 Agshin Rasulov 467,000

3 Franco Spitale 432,300

4 Steve O’Dwyer 430,900

5 Siarhei Melianiuk 428,900

6 Sampson Simmons 421,400

7 Phillip McAllister 420,600

8 Dorian Rios Pavon 379,900

9 Ami Barer 353,000

10 Georgios Zisimopoulos 343,900

 

Kategorier
Pokernyheder

Følg andendagen ved PCA Main Event

Dag 2 ved PokerStars Caribbean Adventure Main Event er undervejs, og du kan følge hele dagens spil direkte på livestream.

Næsten 600 spillere har i dag sat sig til bordene på Bahamas til dag 2 ved PCA Main Event. Jonas Klausen og Younas Rønhoff er de danske håb i turneringen, og de håber ligesom resten at spille sig videre fra dagens transportetape.

Man kan følge, hvordan det kommer til at forløbe direkte, da EPT har smidt deres populære livestream op til turneringen.

Det er dog desværre ikke muligt at se, hvordan danskerne klarer sig på levende billeder, da de ikke er på feature table fra start.

Feature table er dog alligevel et rigtigt interessant et af slagsen med spillere som Nick Schulman, Chris Moneymaker, Thomas Muehloecker og Jonathan Jaffe.

Dag 2 gik i gang kl. 18, og du kan følge livestreamet her.

Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Tulkaz’ blander sig i top 10 ved PCA Main Event

Jonas ‘Tulkaz’ Klausen var flyvende ved filten til PCA Main Event dag 1B i går, hvor han bankede stakken op i imponerende 130.700 chips, hvilket er nok til en top 10-placering for dagen.

Mens Oliver ‘Hedeberg’ Hede var den eneste danske kortkriger på dag 1A, så var der lidt mere gang i tingene på dag 1B.

Her havde vi Rasmus Agerskov, Morten Varbæk Mortensen, Younas Rønhoff, Bo Sørensen og Jonas ‘Tulkaz’ Klausen på plads ved bordene fra start.

De var en del af de 685 spillere på dag 1B, men da røgen havde lagt sig efter den sidste startdag, så sad kun to danskere tilbage.

Jonas Klausen og Younas Rønhoff gik således videre til dag 2. Mens sidstnævnte har en del arbejde foran sig med blot 18.700 chips, så har Klausen masser chips at skyde med.

Klausen endte dagen i hele 130.700 chips, hvilket giver ham en niendeplads for dagen. Han kunne således ikke helt følge med Alexandr Komarov, som endte som chipleader med 168.200 chips.

Det endelige deltagerantal og præmiepulje er endnu ikke blevet gjort op, da det er muligt at købe sig ind op til starten på dag 2.