Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Velkommen til Dag 4 -bloggen ruller

Det står klart, at den kommende danmarksmester skal findes iblandt de 68 spillere som sidder i spillelokalet på Casino Copenhagens 1. sal. Pokernyhederne er med fra start til slut.

Efter en hæsblæsende Dag 3 i går, hvor feltet blev cuttet fra 244 ned til 68 spillere, så skal vi i dag ikke bare spille ned til pengene, men også ned til finalebordet.

Og der er masser af store navne at holde øje med. Michael Bech ‘Filurn’ Lundsgaard (414500), Martin ‘Piraten’ Nielsen (373500) og Daniel Bodin (332500) har alle store stacks at gøre godt med, ligesom spillere som Henrik Hecklen og Albert ‘Aki’ Petersen er ikke presset endnu.

Akkurat som i går, så blogger Pokernyhederne fra start til slut.  Fra klokken 15.00 disker vi også op med Danske Spils livestream her på siden.

Payouts
1. 620.520 kroner
2. 356.000
3. 260.000
4. 208.000
5. 170.000
6. 135.000
7. 105.000
8. 80.000
9. 60.000
10. – 11. 45.000
12. – 14. 35.000
15. – 18. 25.000
19. – 22. 20.000
23. – 27. 18.000

 

Chipcounts
Yannick Christensen 534000
Kalil Hassan Ali 517000
Johan Espholm 514500
Tommy Nielsen 487000
Johnny Grønne 447500
Michael Bech Lundsgaard 414500
Lasse Brøndum 409000
Martin Renberg 399500
Lars Madsen 392500
Martin Nielsen 373500
Rifat Palevic 350500
Anders Andersen 346000
Rasmus Darsen 343500
Daniel Bodin 332500
Claus Carlsen 288500
Kim Stenkjær Mortensen 284000
Kasper Mølgaard 276000
Teddy  Vendersbo 271000
Mads Lundberg Borregaard 270000
Anders Schmidt 263500
Nima Musavian 261000
Morten Lund Jensen 253000
Martin Kroger 245000
Mads Smith Hansen 237500
Mark Frimodt Pedersen 231000
Henrik Hecklen 227500
Anders Thorsen 227000
Martin S. Petersen 227000
Patrick Winding    Overgaard 223000
Anders Bisgaard 222000
Keld Skou 220000
Michael Peter Terp 215000
Rafet Bulic 212500
Jan Christoffernsen 204000
Kasper Høyer 203500
Bent Henrik Ottenbros 196500
Ronni Borg 192500
Mikkel Dansgaard 190000
Jannik Jørgensen 186000
Martin Kim Hansen 172000
Emil Petersen 165000
Jonathan Saks Skovsen 164500
Tommy Sørensen 160500
Gisle Olsen 159500
Martin Hansen 144500
Albert Kirk Iversen 136500
Thomas Markussen 133500
Vera Kelleher 124500
Joachim Bau Larsen 115500
Jannick Wrang 109500
Thomas Lyngvang 107000
Iman Azizi 105500
Lasse Frost 103000
Frank Gersby Jacobsen 92500
Martin Sjelle 91000
Peter Pedersen 90000
Thomas Quaade 90000
Jan Djerberg 87000
Vladimir Saraliev 81500
Mudassar Khan 73000
Michael Honore 62500
Mark Hatt 60500
Rasmus Rasmussen 59500
Søren Bakfort 59500
Daniel    Pedersen 58000
Jonathan Christiansen 56500
Dennis Kristensen 56500
Lars Michael Møller 36000

Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Malmø Open: Danskerløst finalebord for første gang i seks år

Ikke siden 2007 har finalebordet ved Malmø Open været uden en dansker, men det er tilfældet ved årets udgave.

Vi har stadig til gode at få afgjort årets ombæring af Malmø Open Main Event, men selvom vi er et helt finalebord fra at få gjort dette, er det desværre en kendsgerning, at vinderen ikke bliver dansk.

Således er hele finalebordet svensk, selvom flere danskere, heriblandt Frank Gersby Jacobsen, Philip Porter og Christian ‘Frimærket’ Grundtvig var tæt på at drille svenskerne på hjemmebane, ligesom Mudassar Khan gjorde med en tredjeplads i fjor og Morten Varbæk Mortensen med en sejr i 2011.

I stedet er favoritten, hvis man ser på fordelingen af chips, en svensker, der tidligere drillede danskerne på hjemmebane. Chipleader er nemlig Kassem Yassine, der fik sit første registrerede live-cash ved at vinde Unibet Open i København i marts.

Foruden Yassine er også Tobias Grahn, der plejede at drille forsvarsspillerne i Superligaen for AGF, samt Sveriges femtemest vindende live-turneringsspiller, Johan Storåkers, at finde på finalebordet.

 

De skal senere i dag dyste om en kvart million svenske kroner. Selvom de penge altså ikke kommer på danske hænder, er der som bekendt stadig blevet sat et stort, dansk aftryk på den populære svenske turneringsserie, da begge de to indledende events blev vundet af en dansker. Henholdsvis Mikkel Plum og Kim Kock steg i løbet af ugen til tops på Casino Cosmopol. 

 

Læs også: Ny dansk sejr ved Malmø Open – Main Event skudt i gang 

 

Artikelfoto: Kassem Yassine, da han i marts vandt Unibet Open København.

Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Peter Jaksland på finalebordet i Göteborg

Peter Jaksland er eneste ikke-svensker på finalebordet ved Christmas Poker Tour på Casino Cosmopol i Göteborg.

Turen fra Nordsjælland til Göteborg har ikke været spildt for Peter Jaksland, der nu er på finalebordet ved juleturneringen på Casino Cosmopol.

Danskeren startede dag 2 som chipleader og formåede at bygge ca. 100.000 chips på, men det rækker nu ‘kun’ til en 6. plads inden finalebordet.

De ni finalister er sikret 30.000 svenske kroner, som er knap en dobling af buy-in, men én af dem løber med hele 402.000 svenske kroner. Lad os håbe, det bliver Peter.

Finalen starter kl. 15 og kan følges via liveblog på poker.se.

Chipcounts (9 spillere af 80 startende):

1. Oscar Kroon 461.500
2. Jens Thorson 359.000
3. Rashid Leith 300.000
4. Zoran Mitic 285.500
5. Anastasio Vlachos 274.000
6. Peter Jaksland 250.000
7. Frida Broberg 243.000
8. Johnnie Samuel 150.000
9. Peter Eliasson 79.000

Peter Jaksland bør måske holde ekstra godt øje med Jens Thorson og Frida Broberg, der i hvert fald også var på finalebordet sidste år og sluttede som henholdsvis nr. 2 og 4.

Bedste danske placering i Christmas Poker Tour 2011 var en 3. plads ved Frank Gersby Jacobsen.

Præmieudbetalingerne (80 spillere á 15.700 SEK):

1. 402.000 SEK
2. 252.000 SEK
3. 162.000 SEK
4. 108.000 SEK
5. 84.000 SEK
6. 66.000 SEK
7. 54.000 SEK
8. 42.000 SEK
9. 30.000 SEK

Den anden dansker på dag 2, Thomas Jakobsen, røg på 13. pladsen kort før pengene.

Kategorier
Casino Danske Pokerspillere Pokernyheder

Frank Gersby på nyt svensk finalebord

Frank Gersby Jacobsen ramte endnu engang finalebordet på en af de svenske kasinoer.

I det danske pokermiljø er Casino Munkebjerg kendt for at underholde med en stor pokertour ved juletid, men den er som bekendt spoleret af torsdagens store brand.

I den svenske pendant spilles der til gengæld poker på livet løs. Det sker i Göteborg, hvor Casino Cosmopol lægger filt til Christmas Poker Week.

Fredag eftermiddag begyndte Main Event, hvor buy-in er 15.700 svenske kroner (13.700 danske kroner), men inden man kom så langt, var der blevet afviklet en NLHE-sideevent, hvor indskuddet lød på 3300 SEK.

91 stillede til start, og ud af disse spillede en dansker sig på finalebordet. Nemlig Frank Gersby Jacobsen, der har gjort det til sit eget lille speciale at spille sig i finalen ved events i Göteborg og Malmö.

For godt et år siden vandt han ovenikøbet Main Event ved Autumn Poker Week i Malmö.

Helt så godt gik det ikke denne gang. Frank Gersby Jacobsen sluttede på en sjetteplads og kunne inkassere 16.380 SEK – lidt over 14.000 i dansk mønt.

Ved fredagens dag 1 af Main Event er 80 spillere dukket op, hvilket betyder, at vinderen kan se frem til en førstepræmie på 402.000 SEK.

Om der er danskere iblandt – og i så fald hvor mange – må foreløbigt stå hen i det uvisse. I hvert fald har bloggerne på Poker.se ikke berettet om nogle danskere endnu. Men mon ikke Frank Gersby har investeret sit første cash i en billet til Main Event.

Der spilles finalebord i turneringen på søndag.