Kategorier
Artikler Casino Danske Pokerspillere DM i Poker Pokernyheder

Se finalebordet her

Efter at have blogget i fire stive dage, så overlader Pokernyhederne i dag showet til Jonas Klausen og Dennis Krog, som kommenterer dagens TV-bord.

Klokken 15.00 blænder Danske Spil op for finalebordet ved DM i Poker på Casino Copenhagen.

Det hele transmitteres med en halv times forsinkelse, så I hjemme i stuerne har mulighed for at kigge med i spillernes holecards. Det hele leveres med kyndige analyser fra Jonas Klausen og Dennis Krog, og vi kan også forvente, at den tidligere danmarksmester, Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen kigger forbi kommentatorboksen.

 

Manden i front, er Johan Espholm, og det i sig selv borger for et actionfyldt finalebord, da PLO-specialisten turneringen igennnem, bestemt ikke har være bange for hverken at lægge maksimalt pres på modstanderne eller spille store pots.

 

Spillerne dyster foruden danmarksmester-titlen om en førstepræmie på over 620.000 kroner. Det er ganske givet et beløb, som vil lægge pres på nogle af spillerne, men nok ikke for nummer to i chips, Martin ‘Piraten’ Nielsen, som på daglig basis jonglerer med millioner og atter millioner i sit job hos Nodea.

 

Finalebordet byder også på en varm spiller i form af Thomas Lyngvang. Esbjergenseren har ramt flere livefinaleborde i løbet af de sidste par måneder, og har allerede cashet for over 400.000 kr i 2016.

 

Du finder streamet nederst i denne artikel. God fornøjelse!

 

Finalebordet
Sæde 1: Morten Lund Jensen 1.415.000
Sæde 2: Lasse Syndergaard 1.750.000
Sæde 3: Johan Espholm 2.615.000
Sæde 4: Thomas Lyngvang Pedersen 1.665.000
Sæde 5: Jan ‘Highlander’ Christoffersen 1.055.000
Sæde 6: Keld Skou 665.000
Sæde 7: Kasper Mølgaard 965.000
Sæde 8: Martin Krøger 1.325.000
Sæde 9: Claus Carlsen 1.080.000
Sæde 10: Martin ‘Piraten’ Nielsen 2.130.000

 

  1. Præmie 620.520
  2. Præmie 356.000
  3. Præmie 260.000
  4. Præmie 208.000
  5. Præmie 170.000
  6. Præmie 135.000
  7. Præmie 105.000
  8. Præmie 80.000
  9. Præmie 60.000
  10. Præmie 45.000
Kategorier
Casino DM i Poker Pokernyheder

Sidste chance! Kvalificér dig til DM i aften!

I næste uge bliver spændingen omkring, hvem der løber med danmarksmester-titlen endelig forløst. Hvis du har planer om, at det skal være dig, så giver Danske Spil dig muligheden.

Årets danske pokerbegivenhed venter lige rundt om hjørnet. På torsdag tjekker Pokernyhederne ind på Radisson Hotel, hvor Casino Copenhagen har til huse, og dér bliver vi indtil DM i Poker har fundet en vinder, sent mandag aften.

Det bliver fem dage med fremragende poker, livestream, liveblog, og vi skal gøre vores til, at det næsten bliver som at være der selv. Vi kan næsten ikke vente!

Og nu, vi er inde på emnet, hvorfor så ikke være der selv? Danske Spil har nemlig pløjet en ganske billig genvej til DM-titlen. For blot $5,5 kan du nemlig på deres pokerklient kvalificere dig til Dag 1, men det er ved at være ABSOLUT sidste chance, da der kun er tre satellitter tilbage at skyde i.

Den første spilles i aften klokken 20.05, hvilket er meget belejligt, da det er netop på det tidspunkt, hvor konen alligevel beslaglægger fjernsynet for at se Vild med Dans. Hvis du mod forventning skulle ramme forbi i aften, så er det samme tid, samme sted i morgen og i overmorgen. Programmet ser således ud:

18-Nov
Fredag 20:05 5,5$ re-buy 2 Sæder 2.200 kr.
19-Nov
Lørdag 20:05 5,5$ re-buy 2 Sæder 2.200 kr.
20-Nov
Søndag 20:05 5,5$ re-buy 4 Sæder 4.400 kr.

Så hvis du er en hund efter et spil poker, så er det altså nu du skal slå til! Vi håber at skrive om netop dig, fra på torsdag af. På gensyn!

 

Kategorier
DM i Poker Pokernyheder

Daniel Petersen: – Meget surrealistisk endelig at stå dér

Danske Spil har lavet videoportrætter af tidligere danmarksmestre i poker fra 2012 og 2015. Her kan du se portrættet af sidste års vinder, Daniel Petersen.

Danske Spil har været en tur i redigeringslokalet, og har fremstillet to, flotte videoportrætter af DM-vinderne fra 2012 og 2015.

Den første film var et portræt af Kristian Kofoed, som du kan se her:

Læs også: Kristian Kofoed: DM 2012 ændrede mit liv

Denne gang er turen så komme til sidste års vinder, Daniel Petersen, som fortæller om, hvordan det var at vinde for 12 måneder siden.

– Det var en fantastisk følelse at vinde DM. Meget surrealistisk endelig at stå dér. Det er det største man kan opnå i Danmark inden for den verden. At deltage i DM er en stor oplevelse fordi der er ekstremt meget prestige i at vinde titlen iblandt de danske pokerspillere. Alle de bedste stiller op, fortæller Daniel Petersen.

Videoerne kommer forud for årets udgave af DM i poker, som finder sted den sidste weekend i november. Kvalifikationen til den afgørende finaleweekend er allerede i fuld i gang.

Har du ambitioner om at vippe Daniel Petersen af pinden som regerende mester, så kan du læse mere om kvalifikationen til DM i poker hos Danske Spil.

Kategorier
Poker events Pokernyheder

Younas Rønhoff scorer 100.000 kr for finalebord på Danske Spil

Den tidligere WPT København-vinder, tog sig i går en yderst velbetalt 5.plads på Danske Spil.

Nu hvor Den Store Bagedyst er afgjort, så kan de danske turneringshajer tilsyneladende endelig afse tid til at spille en fornuftig omgang poker om onsdagen.

Younas Rønhoff loggede i hvert fald ind på Danske Spils pokerklient i går, og det skulle han ikke komme til at fortryde. Den skrappe tour-specialist tog den nemlig hele vejen til finalebordet i Heavyweight: The Title Fight, hvor hele 1.285 spillere havde smidt buy in’et på $215.

Den tidligere WPT København vinder holdt ud frem til en særdeles velbetalt 5.plads, som gav intet mindre end $14.850 – det svarer til lidt over 100.000 kr.

Younas Rønhoff var dog ikke den eneste til at holde Dannebro højt hævet i går. Den aarhusianske turneringshaj, ‘X_Zola25‘, strøg således helt til tops i The Big $125 på PokerStars, hvilket skæppede godt i kassen, da førstepladsen stod i $11.796.

 

Sejr blev det også til for Tonny ‘benzen’ Jensen, som i The Hot $7.5 overvandt et imponerende felt på 3426 spillere. ‘benzen’ fik $3,356 ud af anstrengelserne.