Tyske ‘PlayInWasted’ er verdensmester i onlinepoker efter et stort comeback i heads up’en mod landsmanden ‘Allanon85’.

Mens de danske spillere slet ikke var i nærheden af at finde vej til finalebordet ved WCOOP Main Event, forholdt det sig noget anderledes med de tyske spillere.

Med 77 spillere tilbage var fire af dem tyske. De nåede alle finalebordet. Og tre af tog sig af de tre podieplaceringer! Den lader vi lige stå et øjeblik.

Nu talte den sidste trio i den grad samme sprog, og det kom til udtryk i en indgået deal, der kom til at betyde, at de alle blev dollars-millionære på turneringen.

Herefter var ‘SwissCantMiss’ første mand ude. Han fik helt præcist $1.101.835 for tredjepladsen.

Så var det heads up-tid mellem ‘Allanon85’ og ‘PlayInWasted’. Førstnævnte fik opbygget et kæmpe chiplead og førte med ca. 10:1, da ‘PlayInWasted’ indledte sit comeback.

Først en dobling, og siden fik han skabt total balance i stillingen, da de kom all-in på på floppet, der havde formet sig ideelt for ham.

Siden bølgede heads up’en lidt frem og tilbage, inden ‘PlayInWasted’ fuldendte sit store comeback.

Han havde en solid føring, inden de kom all-in preflop i turneringens sidste hånd:

For sejren fik ‘PlayInWasted’ $1.493.499, mens ‘Allanon85’ grundet dealen fik næsten lige så meget for andenpladsen, $1.415.238.

I danske kroner svarede vindersummen til godt 8,2 mio., og det bliver ganske givet en life-changer, eftersom hans største cash inden da var $17.000.

Dermed er WCOOP 2013 færdig for denne omgang. Her kan du læse, hvordan de syv sidste danskere sluttede i turneringen.

Sådan sluttede det:

Skriv et svar