Dokumentar om Daniel ’KidPoker’ Negreanu er blevet frigivet på Netflix i dag i fem lande – desværre ikke i Danmark.

Twitter bobler med positive tilkendegivelser, efter Netflix i dag har frigivet dokumentaren ’Kid Poker’ om Daniel Negreanus vej til succes som pokerstjerne.

Flere skriver, at filmen er inspirerende, og mange understreger, at filmen er seværdig, uanset om man interesserer sig for poker eller ej.

– Selv hvis du ikke er pokerspiller, anbefaler jeg dig kraftigt at se Negreanus dokumentar på Netflix. Livshistorie mere end pokerhistorie, skriver eksempelvis Bruno Beidacki.

– Jeg har lige set ’Kid Poker’, og jeg er nødt til at sige, at jeg virkelig følte, at det var den mest ægte og opløftende film, jeg nogensinde har set, skriver Chris Yates.

Fra Canada til Las Vegas

’Kid Poker’ fortæller historien om Negreanus barndom og ungdom i Canada, hans beslutning om at flytte til Las Vegas som 21-årig, hans triumf som yngste WSOP-vinder nogensinde (på det tidspunkt) som 23-årige og hans succes lige siden, som har ført til, at han der den mest vindende pokerspiller nogensinde med over $32.000.0000 i cashes.

‘Kid Poker’ er i første omgang frigivet i USA, Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada, så danske seere må desværre vente lidt endnu med at få indblik i Negreanus vej til succes. En forsmag kan du dog få ved at se traileren til filmen nederst i denne artikel.

På Twitter takker Negreanu for de mange positive tilbagemeldinger.

– Vil bare takke alle jer, der har set ’Kid Poker’ og har tweetet til mig med jeres venlige ord og værdsættelse af den, skriver pokerstjernen på det sociale medie.

Just want to thank all of you who watched KidPoker and have tweeted at me your kind words and appreciation for it. And thanks @franciiiiine

— Daniel Negreanu (@RealKidPoker) 1. juni 2016

 

Even if you are not a poker player, I strongly recommend watching @RealKidPoker‘s documentary on Netflix. Life story, more than poker story.

— Bruno Beidacki (@brunobeidacki) 1. juni 2016

 

@RealKidPoker I just watched kidpoker and I have to say that i really felt it was the most genuine and uplifting film I have seen. greatjob

— Chris Yates (@ya_tez) 1. juni 2016

Senest opdateret d.

Skriv et svar