Kategorier
Pokernyheder

Skuffende dansk Micro Millions-start afværget af god søndag

Danskerne har ikke været vilde med at gå dybt ved den niende omgang af PokerStars’ populære lowroller-serie.

Forventninger er i poker-mæssig henseende en noget finurlig størrelse. Ikke desto mindre tør vi godt kategorisere den niende udgave af Micro Millions, der begyndte i torsdags, som noget mere resultatfattig end forventet set med danske øjne.

Det blev der dog rodet nogenlunde bod på i går, hvor danskerne viste sig frem i både de helt store søndagsturneringer og Micro Millions-turneringerne.

Efter blot to rød-hvide finaleborde i løbet af 26 events blev det nemlig til to danske podieplaceringerne – men kun et enkelt finalebord.

Læs også: <a” href=””/pokerstars-christian-elgstroem-cmoosepower-j_sniper11-frei-dilling-kjaer-deamon10/dobbelt-op-paa-danske-soendagstriumfer-i-nat”>Dobbelt op på danske søndagstriumfer i nat

Ved Event 30 bestod finalebordet nemlig kun af to spillere, da der var tale om en heads-up-event. Danske ‘SpjaldJB’ blev treer til $1079.

Bedre gik det for landsmanden ‘PrettyTerp’ ved Event 27 ($1+Rebuys 3x-Turbo). Danskeren måtte se sig afvist for seriens første danske sejr på målstregen, da det blev til en andenplads.

Inden da var danskeren med til at indgå en deal, der endte med at sikre ham eller hende $6251 eller hvad der svarer til potentielt 6251 gange indskuddet tilbage.

Danmark marginalt under forventningerne
Vi nærmer os halvvejs af den niende omgang Micro Millions og ‘PrettyTerp’s sølvplacering er dermed det tætteste vi har været på en sejr.

For at sætte de danske forventninger i perspektiv har Danmark har bidraget med 15. flest spillere til Micro Millions IX, mens de tre finaleborde rækker til en samlet 18. plads i den statistik.

Danmark ligger også en smule under forventningerne i samlede cashes, da de $35.308, de danske pokerspillere indtil videre har samlet ind, er nok til en 17. plads.

Eneste statistik, hvor Danmark klarer sig bedre end forventningen målt på antal deltagere, er antal cashes. 1105 gange har en dansk pokerspiller cashet ved en MicroMillions-event de sidste fem dage, hvilket placerer Danmark på en 12. plads.

Dagens Micro Millions-program:

Klokken 14.30: Event 39 $3,3 8-Game ($5000 Garanteret)
Klokken 17.30: Event 40 $5,5 NLHE Turbo ($50.000 Garanteret)
Klokken 19.00: Event 41 $4,4 NLHE Progressive Super-Knockout ($75.000 Garanteret)
Klokken 21.30: Event 42 $5,5 NLHE ($50.000 Garanteret)
Klokken 00.30: Event 42 $3,3 NLHE 6-Max ($25.000 Garanteret)
<a” href=”bs.serving-sys.com/BurstingPipe/adServer.bs?cn=tf&c=20&mc=click&pli=9406653&PluID=0&ord=[timestamp]”>
Du kan se flere statistikker og læse mere om Micro Millions her.