Den danske EPT-vinder havde en dårlig dag på den virtuelle filt igår, hvor han i løbet af 527 hænder smed $35.824, hvilket gør ham til den spiller, der har lidt det tredjestørste tab de seneste 24 timer.

De seneste mange uger har været en lang optur for Jannick Wrang, hvor vi næsten dagligt har kunne berette om flotte online plusdage til københavneren.

Igår var i midlertidigt ikke en af dem, og han endte således som døgnets tredjestørste taber og smed, ifølge HighStakesDB.com, $35.824, hvilket svarer til lidt mere end 200.000 danske kroner.

Tabet skete både på $25/$50- og $50/$100-bordene, hvor spillet, som altid, var Pot Limit Omaha og det ser slet ikke ud til, at danskeren kunne få tingene til at fungere i løbet af hans session. Kun Phil ‘MrSweets28’ Galfond og Ilari ‘Ilari FIN’ Sahamies har mere at klage over end Wrang, de har således begge smidt næsten det tre-dobbelte, hvor Galfond, der stadig spiller, i øjeblikket er nede med $96.721, mens den finske spradebasse Sahamies er i hullet for mere end $127.000 i løbet af det seneste døgn.

Den enes død er den andens brød, lyder det gamle ordsprog og mens Wrang har måtte kæmpe med røde tal i løbet af de seneste 24 timer, er historien straks en anden for Jacob Rasmussen.

Under navnet ‘Lottenice’ kunne han nemlig i går notere et plus på $19.774 ned i bogen. Noget utraditionelt for dagens største vindere, spillede Rasmussen tilmed hele overskudet hjem i No Limit Hold’em.

Du kan se flere resultater fra det seneste døgn på HighStakesDB.com

Skriv et svar