Kategorier
Highstakesdb.com Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Skal ‘Isildur1’ have oprejsning?

I aften klokken 17.00 går det løs i anden omgang af PokerStars SuperStar Showdown og man må formode, at svenske Viktor ‘Isildur1’ Blom er opsat på at give Alexander ‘Kanu7’ Miller en pokerlektion efter han tabte til Isaac Haxton i første runde.

Denne uges duel har i den grad noget den skal leve op til hvis den skal hamle op med spændingsniveauet fra sidste uges PokerStars SuperStar Showdown, hvor Isaac ‘philivey2694’ Haxton som bekendt fik gravet sig op af et hul på mere end $100.000 og endte med at vinde duellen mod svenske Viktor Blom.

Læs også: Se hånden, der afgjorde SuperStar Showdown

Ligesom i sidste uge bliver der spillet bedst over 2.500 hænder, hvor vinderen er den der slutter i plus og Viktor ‘Isildur1′ Bloms modstander i denne uge er den britiske No Limit Hold’em-ekspert Alexander ‘Kanu7′ Miller. Spillet vil ligesom i sidste uge være $100/$200 No Limit Hold’em heads-up, hvor begge spillere sætter op til $300.000 på spil, det vil sige at er en nede med $300.000 inden de 2.500 hænder er spillet afsluttes duellen automatisk.

De to kombetaner spiller som altid på fire borde på Viktor ‘Isildur1’ Bloms hjemmebane PokerStars, vil du læse mere om aftenens duel kan du gøre det på HighStakesDB.com, der har lavet en lille oversigt over aftens match og samlet resultaterne fra alle tidligere PokerStars SuperStars Showdowns.