Macau-rigmanden Chun ‘samrostan/patpatpanda’ Lei Zhou er blandt de sidste 22 ved dette års Players Championship. Dermed har han stadig chancen for at blive ‘den moralske verdensmester’.

Dag 3 ved dette års WSOP Event 46($50.000 Players Championship) blev spillet færdig tidligere i dag. Turneringen er en af de absolut mest eftertragtede at vinde, og kaldes af mange for det rigtige verdensmesterskab, da man skal mestre så mange forskellige pokervarianter.

22 mand kan stadig vinde titlen, og Macau-rigmanden Chun ‘samrostan/patpatpanda’ Lei Zhou er en af dem.

Lei Zhou har altså fået vristet sig væk fra de store cashgames, som i øjeblikket er i Las Vegas for at blive dette års Poker Players Champion. Han er endda stadig fint med i ‘det moralske verdensmesterskab’, da han er placeret lige midt i feltet på en 11. plads med 676.000 chips, mens average er 695.455. 

Hvis det skal blive til en sejr for Macau-rigmanden, så skal han dog finde sit absolutte A-game frem, da turneringen stadig har nogle af pokerens største chefer med.

Helt i front finder vi Abe Mosseri, som har et komfortabelt chiplead med 1.727.000 chips. Runner-up sidder en af dette års WSOP-højdespringere, Brandon Shack-Harris, som har en sejr, en andenplads og en tredjeplads i år. De næste tre mand i top 5 hedder Matt Glantz, Robert Mizrachi og Frank Kassela, som ligeledes er yderst prominente navne.

Spillerne er endnu ikke i pengene, men de nærmer sig med hastige skridt, og der mangler kun otte elimineringer før de nåes. Hvis man får et min-cash, så vil det give en udbetaling på $99.388. Bliver man dog dette års verdensmestermester, så ryger der hele $1.517.767 ind på kontoen.

Top 5:

1. Abe Mosseri 1.727.000
2. Brandon Shack-Harris 1.185.000
3. Matt Glantz 1.083.000
4. Robert Mizrachi 1.020.000
5. Frank Kassela 1.004.000

Præmier:

1. $1.517.767
2. $937.975
3. $594.570
4. $402.696
5. $286.122
6. $212.829
7. $165.435
8. $134.101
9.-11. $115.447
12.-14. $99.388 

Senest opdateret d.

Skriv et svar