Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Simon Ravnsbæk vinder Sunday Rebuy – igen-igen!

For anden gang ryger Simon Ravnsbæk helt til tops i den store søndags-rebuy-turnering på PokerStars.

Når der er Sunday Rebuy på programmet, så hedder en af forhåndsfavoritterne Simon ‘ministerborg’ Ravnsbæk.

Aarhusianeren besidder en helt udsævanlig evne til at lukke turneringer, men særligt den store rebuy-turnering med et buy-in på $109 har han en fantastisk statistik i.

Han er gået rigtig dybt mange gange og vandt den tilbage i både 2010 og 2012. Sidste år blev det til en andenplads og i nat blev statistikken udbygget med endnu en sejr.

Den kom i land foran 1171 spillere og sejren gav $64.910. Det er Ravnsbæks femtestørste cash på PokerStats til dato.

Sejren kom i hus foran den dobbelte WSOP-vinder, amerikanske Ryan ‘ely_cash41’ Hughes, der bor i Mexico.

Triumfen er den anden helt store for Ravnsbæk i 2014. Tidligere på året udbyggede han sit CV med en TCOOP-sejr.

Læs også: Ravnsbæk vinder TCOOP-event foran ‘MadsMP’!