Kategorier
Pokernyheder

Sibast i nye store turbo-cashes: Man skal bare vinde sine all-ins

Rasmus Sibast cashede for mere end $11.000 i to turbo-turneringer på PokerStars søndag.

Rasmus Sibast har flere gange i 2013 cashet stort i turbo-turneringer på PokerStars, og søndag skete det igen med to velbetalte finaleborde.

Læs også: Dansk sejr foran 13.449 modstandere – også Sibast i triumf

Tættest på sejren kom han i en $27 NLHE Turbo Knockout-turnering med 2346 deltagere. Under nicket ‘bigoots’ sluttede Sibast på andenpladsen til $5630.

Det andet store cash faldt i en $109 NLHE-turbo, hvor 1102 spillere stillede til start. Her endte Sibast på femtepladsen, hvilket udløste $5510.

De to cashes gav altså tilsammen 11.140, der svarer til mere end 63.000 kroner.

– Jeg ville da gerne have vundet, men i 27’eren kom jeg til heads up’en med 15 big blinds mod 50 big blinds, så vi kom ret hurtigt ind. I 109 var alle på finalebordet regs, og i turbos er der ofte ikke så meget, man kan gøre, især når alle er gode. Man skal bare vinde sine all ins, siger Rasmus Sibast til Pokernyhederne.

Du har lavet mange turbo-cashes i den seneste tid. Er det din nye specialitet?

– Haha, det ved jeg ikke, om det er. Det er bare så ligetil og simpelt. Det spiller ofte bare sig selv, så det er bare med at få skillingerne til midten og vinde en masse all ins, lyder Sibasts forklaring.

Han beviste dog også, at han kan gå dybt i andre formater. I den store søndagsturnering Sunday 500 sluttede han på en 64. plads til $1216. 973 stillede op her. Herudover blev det til endnu en andenplads i en $33, hvor gevinsten lød $2073. Dermed cashede han for mere end $14.000 i disse fire turneringer.