Kategorier
Las Vegas Pokernyheder

Shaun Deebs succes fra SCOOP-serien fortsætter ved WSOP

Den skrappe turneringsekspert Shaun Deeb er med i kampen om sit første bracelet ved Event 17 ved WSOP i Las Vegas. 20 spillere er tilbage og Deeb ligger på en foreløbig syvendeplads.

Shaun Deeb dominerede fuldstændig SCOOP-serien på PokerStars, hvor det blev til fire sejre. Nu er den brandvarme amerikaner med i opløbet om sit første bracelet i Event 17 ($10K PL Hold’em)

Den Mexico-bosatte amerikaner Shaun Deeb slog sit navn fast ved onlineserien SCOOP på PokerStars i sidste måned, hvor det blev til hele fire sejre og en førsteplads på turneringsleaderboardet for hele turneringsfestivalen.

Læs mere: <a style=””color: 000000;”” href=””/shaun-deeb-scoop-horse-pokerstars/shaun-deeb-udbyggede-fantastisk-scoop-rekord”>Shaun Deeb udbyggede fantastisk SCOOP-rekord

Nu huserer den dygtige amerikaner igen i toppen af en turnering, men denne gang er det ved WSOP at Deeb er med helt fremme.

I event 17 ($10K PL Hold’em) ligger Deeb på en syvendeplads ud af de sidste 20 spillere her i slutningen af dag 2.

Men Deeb får sit af se til, da kæmpe profiler  som Phil Ivey, Mike ‘Timex’ McDonald, Antonio Esfandiari og Bertrand ‘ElkY’ Grospellier stadig er med i turneringen.

Følg det stjernespækkede felt på WSOPs website.