Kategorier
Pokernyheder

Se om spansk søndagskonge tager sin første livesejr

Den spanske onlinechef Pablo Gordillo er stor chipleader til dagens finalebord ved FPS Monaco. Om han får omsat det til sin første livesejr, det kan du følge direkte på livestream.

Pablo ‘gordijú’ Gordillo fik sit helt store gennembrud sidste år, hvor han lavede flere store liveresultater, heriblandt to EPT Main Event-finaleborde. Han er dog mest kendt for en søndag tilbage i september, hvor han på vanvittig vis vandt hele tre af PokerStars’ store søndagsturneringer.

Læs også: Spanier med ubegribeligt hattrick: Vinder tre søndagsturneringer i rap!

Selvom han har taget mange sejre på nettet, så har han stadig sin første livesejr til gode. Den kan han dog nuppe i dag, hvor han skal spille finalebord ved FPS Monaco.

Spanieren har endda et formidabelt udgangspunkt, da han er stor chipleader. Han sidder med 7.005.000 chips fra start, mens Manuel Martinez er nærmeste forfølger med 3.950.000 chips.

Der resterer syv spillere i turneringen, og de er alle sikret €23.500 chips, men de sigter nok allesammen mod de €177.000 på toppen. 

Finalebordet gik i gang kl. 12.30, men det vises på livestream med en times forsinkelse, så man kan se spillernes holecards.

Følg med herunder.

Watch on PokerStars.tv