Efter at have blogget i fire stive dage, så overlader Pokernyhederne i dag showet til Jonas Klausen og Dennis Krog, som kommenterer dagens TV-bord.

Klokken 15.00 blænder Danske Spil op for finalebordet ved DM i Poker på Casino Copenhagen.

Det hele transmitteres med en halv times forsinkelse, så I hjemme i stuerne har mulighed for at kigge med i spillernes holecards. Det hele leveres med kyndige analyser fra Jonas Klausen og Dennis Krog, og vi kan også forvente, at den tidligere danmarksmester, Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen kigger forbi kommentatorboksen.

 

Manden i front, er Johan Espholm, og det i sig selv borger for et actionfyldt finalebord, da PLO-specialisten turneringen igennnem, bestemt ikke har være bange for hverken at lægge maksimalt pres på modstanderne eller spille store pots.

 

Spillerne dyster foruden danmarksmester-titlen om en førstepræmie på over 620.000 kroner. Det er ganske givet et beløb, som vil lægge pres på nogle af spillerne, men nok ikke for nummer to i chips, Martin ‘Piraten’ Nielsen, som på daglig basis jonglerer med millioner og atter millioner i sit job hos Nodea.

 

Finalebordet byder også på en varm spiller i form af Thomas Lyngvang. Esbjergenseren har ramt flere livefinaleborde i løbet af de sidste par måneder, og har allerede cashet for over 400.000 kr i 2016.

 

Du finder streamet nederst i denne artikel. God fornøjelse!

 

Finalebordet
Sæde 1: Morten Lund Jensen 1.415.000
Sæde 2: Lasse Syndergaard 1.750.000
Sæde 3: Johan Espholm 2.615.000
Sæde 4: Thomas Lyngvang Pedersen 1.665.000
Sæde 5: Jan ‘Highlander’ Christoffersen 1.055.000
Sæde 6: Keld Skou 665.000
Sæde 7: Kasper Mølgaard 965.000
Sæde 8: Martin Krøger 1.325.000
Sæde 9: Claus Carlsen 1.080.000
Sæde 10: Martin ‘Piraten’ Nielsen 2.130.000

 

  1. Præmie 620.520
  2. Præmie 356.000
  3. Præmie 260.000
  4. Præmie 208.000
  5. Præmie 170.000
  6. Præmie 135.000
  7. Præmie 105.000
  8. Præmie 80.000
  9. Præmie 60.000
  10. Præmie 45.000

Senest opdateret d.